Sind mangler frivillige støtter

Sind mangler frivillige støtter
Sind Bornholm mangler frivillige støtter til at hjælpe personer med psykiske vanskeligheder. Arkivillustration
SUNDHED | BORNHOLM | Tirsdag 27. juli 2021 • 10:09
Henrik Nielsen
Journalist
SUNDHED | BORNHOLM | Tirsdag 27. juli 2021 • 10:09

Har man haft psykiske vanskeligheder tæt inde på livet, så kan man være lige den person, Sind Bornholm mangler. Landsforeningen for psykisk sundheds lokale afdeling leder således efter frivillige, som er parate til at gennemgå et uddannelsesforløb, så de kan hjælpe andre med psykiske vanskeligheder med at komme sig.

De såkaldte peers er personer, som via Sind Bornholm og med støtte fra regionskommunen fungerer som et frivilligt tilbud, hvor de bruger deres egne erfaringer med psykiske vanskeligheder og med at komme sig til at støtte andre, der gennemlever lignende vanskeligheder.

Det fremgår af kommunens hjemmeside.

Som peer kan man blandt andet hjælpe med følgeskab til jobcentret og med konkrete redskaber til at komme sig, og man bliver et supplement til den eventuelt øvrige indsats. Man skal gennemgå Sinds peer-uddannelse, som strækker sig over tre måneder og har plads til 10 deltagere.

Uddannelsen begynder i oktober. Sind Bornholm skal høre fra interesserede senest den 15. august, og der er samtaler i ugerne efter.



BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT