Bidragyder om bogudgivelse: – Jeg vil gerne være med til at nedbryde nogle tabuer

Mimi Harteg, som i en årrække boede på Bornholm, hvor hun blandt andet arbejdede som kunstmaler, har siden 2014 boet i Berlin for at udleve sin kunst.

Hun har dog tidligere i år i Bornholms Tidende fortalt om, hvordan længere tids terapi, hvor hun med succes har bearbejdet fortidens traumer, betød et punktum for hendes udfoldelser ved staffeliet, men til gengæld styrkede hendes lyst og evne til at skrive – og hun bidrager da også med to noveller i den nyligt udkomne bog Historier fra psykiatrien, som det Bornholm-baserede Forlaget Klippe har udgivet.

Og Mimi Harteg er glad for at bidrage til bogen.

– Jeg synes, det er en meget vigtig bog, siger hun i telefonen fra sit hjem i Neukölln i den tyske hovedstad.

– Og jeg vil gerne være med til at nedbryde nogle tabuer om psykisk sygdom. Det er blevet bedre de seneste par år, men jeg synes stadig, det er et meget tabuiseret området. Også fordi psykisk sygdom nu engang er sværere at forholde sig til, end hvis folk har et brækket ben, hvor man kan se, at der er noget galt. For folk, som ikke selv har psykisk sygdom inde på livet, er det svært at forstå, hvad det er, der sker for folk, som kæmper imod noget, som er usynligt.

Og du tænker, at med denne bog kan vi alle sammen blive lidt klogere på det?

– Ja. Og jeg synes også, det føles godt at sige tingene højt.

Befriende?

– Ja.

Du har skrevet to noveller i bogen, hvad handler de mere specifikt om?

– Den ene hedder "Herre m/k i eget liv" og handler om processen i at få en diagnose og at arbejde med den terapeutisk – og lære, at det er ikke er den, der kører rundt med mig, men mig, der er herre i eget liv også i forhold til min diagnose og de udfordringer, den giver mig. Jeg har lært at tackle forskellige situationer, og hvor jeg måske førhen røg ud ad tangent og havde behov for psykiatrisk hjælp, er jeg nu kommet et sted hen, hvor jeg kan yde førstehjælp til mig selv, siger Mimi Harteg.

Tilgiv

– Det betyder også, at jeg ikke længere selv er så bange for, at udbruddene kommer, og jeg synes, at det måske kan virke som inspiration for andre. Der er jo også megen stigmatisering forbundet med en psykiatrisk diagnose. Så er man syg, og det kan man blive hængende i på den måde, at når tingene kører op, slipper man ansvaret, og siger "nå, men jeg er jo også syg". Jeg synes, det føles godt, at jeg nu kan blive i mig selv, tage hånd om mig selv, blive i situationen og løse den.

Hendes anden novelle hedder "Tilgiv før det er for sent" og handler om en relation til en anden kvinde, som også havde nogle psykiske problematikker. De to havde et brud, og da Mimi Harteg på et tidspunkt hørte, hendes tidligere veninde havde taget sit eget liv, gav det anledning til en erkendelse af, at det er vigtigt at tilgive i tide.

– Det gav en masse skyld. Jeg var meget stædig, da hun kom tilbage med en fremstrakt hånd, men måske kunne jeg have hjulpet hende, siger Mimi Harteg.