Sådan kan udsatte bornholmere tjene flere penge

Sådan kan udsatte bornholmere tjene flere penge
Jani Keto er socialsygeplejerske på Bornholms Hospital. I fremtiden håber han på, at ordningen "Det Sociale frikort" kan blive mere udbredt på øen. Foto: Katrine Westh Sørensen
Onsdag 13. november 2024 • 19:00
Onsdag 13. november 2024 • 19:00

Udsatterådet har i næste uge sat et vigtigt emne på dagsordenen. Det handler om at få udbredt kendskabet til en overset ordning her på Bornholm: Det sociale frikort. Ordningen hjælper samfundets mest udsatte borgere med at finde tilbage til arbejdsmarkedets fællesskab.

Det sociale frikort har potentiale til at hjælpe samfundets mest udsatte borgere, men ordningen bliver ikke i udbredt grad benyttet på Bornholm. Derfor sætter udsatterådet en oplysningskampagne om det sociale frikort på gaden.

Mikael Schenk er leder for beskæftigelsesservice i Center for Job, Uddannelse, Unge og Digitalisering, og også en del af udsatterådet, som oplyser, at "Det sociale frikort giver de mest udsatte borgere i samfundet bedre muligheder for at deltage i samfundets fællesskaber, samt for at bidrage til disse og opleve værdi i hverdagen."

Kort og godt gør ordningen det muligt for socialt udsatte borgere at få hævet beløbsgrænsen på deres frikort, så de kan tjene mere ved siden af deres offentlige ydelse.

Mikael Schenk så gerne, at ordningen blev brugt og implementeret langt bedre, og derfor håber han og resten af udsatterådet på, at oplysningskampagnen vil kunne udbrede kendskabet til ordningens fordele. Sammenlignet med Bornholm bliver ordningen nemlig i langt højere grad brugt i resten af landets kommuner.

Hvorfor tror du, at ordningen er mindre udbredt her på øen?

– Jeg tror, det handler om manglende viden. Jeg synes, at vi internt i kommunen har en fin arbejdsgang i tildelingen af det. Det er også sjældent, at vi giver afslag på de ansøgninger, som kommer ind. Men vi får bare ikke særlig mange ansøgningerne ind, siger Mikael Schenk.

– Der har været fokus på det her på ledelsesniveau i kommunen. Grunden til, at vi har valgt at sætte det på dagsordenen i udsatterådet, er den manglende udbredelse og kendskab til ordningen. Netop kendskabet til det her med, hvad kan ordningen, hvem er målgruppen, hvordan kan det bruges, hvad er fordelene og hvad er ulemperne, mangler simpelthen.

Mikael Schenk fortæller også, at det sociale frikort oprindeligt var tænkt ud fra storbyernes behov.

– Formålet i starten var, at det var til hjemløse for at få lidt bedre økonomi og en identitet på arbejdsmarkedet. Men det er en ordning, som alle kan benytte sig af, og det er en super fin ordning, synes vi.

– Det er en svær målgruppe at nå, fordi det ikke nødvendigvis er en målgruppe som har en eksisterende sag i beskæftigelsessystemet i kommunen. Ordningen henvender sig også til førtidspensionister og folk, som står uden for arbejdsmarkedet og kommunens indsats generelt, lyder det fra Mikael Schenk.

Det sociale frikort

Det sociale frikort handler om det beløb, som man må tjene ved siden af sin offentlige forsørgelse.

Normalt må man ved siden af sin førtidspension, folkepension eller kontanthjælp tjene omkring 2.500 om måneden før skat. Det svarer til 30.000 kroner om året. Med det sociale frikort bliver denne grænse sat op til 41.280 kroner skattefrit om året, som ikke bliver modregnet deres ydelse fra det offentlige.

Med sin kampagne håber udsatterådet blandt andet at få belyst, hvor stor en målgruppe der findes på Bornholm.

– Dem, som allerede er i jobcentersystemet, kender vi jo. Men alle dem, som vi ikke kender, er jo dem, som socialsygeplejerskerne møder. Eller dem, som kommer på værestederne, og som ikke har en sag i jobcenteret. Det er den målgruppe, som egentlig er tiltænkt Det sociale frikort. Kan vi gøre noget mere for, at ordningen bliver mere synlig for dem, fortæller Mikael Scenk.

– Det er jo ikke alle, der er på offentlig ydelse, som kan få det. Der er nogle kriterier. Man skal være i målgruppen for et værestedstilbud, eksempelvis i socialpsykiatrien. Herudover er der nogle kriterier også. Det gør selvfølgelig noget ved antallet, at man skal være i den målgruppe.

Gode erfaringer fra København

Jani Keto er socialsygeplejerske på Bornholms Hospital.

I løbet af sine mange år som socialsygeplejerske på mændenes hjem i København, har han arbejdet en hel del med det sociale frikort. Siden han blev ansat på Bornholms Hospital, har han undret sig over, hvorfor ordningen ikke blev benyttet i nogen særlig grad her på øen.

Han er mere end åben over for et fremtidigt samarbejde med kommunen for at sætte fokus på oplysningen om ordningen til de relevante borgere.

– Da jeg kom herover, kunne jeg simpelthen ikke forstå det. Jeg har jo set på tæt hold, hvor godt det sociale frikort er. Man får inkluderet de her mennesker i samfundet, og de føler, at de er en del af et fællesskab. Det er en rigtig god måde at få folk ind på arbejdsmarkedet på deres præmisser og med de ressourcer, som de nu har. Det har jeg mange gode erfaringer med fra København, fortæller Jani Keto.

– Når jeg nogle gange møder de her komplekse borgere, som bliver nødt til at begå kriminalitet for at tjene nok penge, så tænker jeg, de skal da bare ud i arbejde. Men min oplevelse er, at selv mine kolleger ikke kender til det sociale frikort. De tænker, at det er en københavnerting.

– Problemet er også, at der findes en stigmatisering på arbejdspladserne i forhold til de socialt udsatte. Min fornemmelse her på øen er, at det er virkelig svært at finde organisationer og virksomheder, som ønsker at være med i ordningen. Men i virkeligheden er det slet ikke så svært, det handler bare om at tilpasse arbejdsopgaverne til borgerens ressourcer.

– Ordningen gør både, at borgeren kan bidrage til et større fællesskab, færre indlæggelser hos os på hospitalet, mindre kontakt til politiet, mindre kriminalitet. Vi vil meget gerne arbejde sammen med kommunen om den her oplysningskampagne, siger Jani Keto.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT