Når man er inde at gå tur i Ekkodalen, er man så ikke opmærksom på, at der er nogle skrænter, der kan være farlige?
– Jo, det er man altid, og når man følger den gule markerede sti gennem terrænnet, burde man være på ret sikker grund. Men den her unge mand besluttede, at han lige skulle hen at kigge og se, hvor langt der egentlig var ned, siger læreren.
– Desværre træder han forkert, og fordi det er utrolig vådt og glat, glider han. Han glider ud over kanten og lander på en afsats lige neden under, måske to-tre meter nede, men afsatsen er ikke særlig bred, til gengæld er den både fedtet og skrå, så han glider videre ud over den og falder igen nogle meter ned. Og jeg vil sige, at var vi gået bare 100 meter længere frem, havde det været fatalt, for der går faldet måske 15-20 meter lige ned. På den måde er han heldig, at han falder et sted, hvor terrænnet er skrånende, så han får afbødet slagene. Havde han skullet tage seks-syv meter i ét hug, uden noget der tog farten af undervejs, var han formentlig kommet alvorligt til skade.
Bjarne Holm fortæller, at han selv var med mountainbike-holdet, mens en kollega var med på gåturen, hvor man kunne fortsætte lidt frem ad det gule spor, rundt om en klippeafsats og komme ned til eleven.
– Det gjorde eleverne, og de mødte også nogle voksne – der var mange i skoven søndag – som hurtigt besluttede at ringe 112, og så blev hele apparatet jo sat i gang, konstaterer Bjarne Holm, som blev kontaktet af eleverne, og som hurtigt kunne dirigere sin kollega hen til ulykkesstedet.