Torsdag blev traditionerne holdt ved lige i Rønne, da juletræet på Store Torv blev tændt. Bornholmergarden stod på sin sædvanlige plads foran indgangen til Musikhuzet og spillede genkendelige melodier, mens Rønne Handelsstandsforenings formand, Jan Bidstrup, befandt sig et sted i folkemængden med en mikrofon i hånden. 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1 - og så var der lys i træet til stor glæde, som i øvrigt overvandt det negative fra regnens dårlige timing.
Det var 11-årige Luca Kjær Samuelsen Tarp, der ganske få meter fra træet med en kontakt i hånden havde ansvaret for at sætte strøm til den lyskæde, der snor sig rundt i grangrenene.
– Det var sjovt. Jeg var lidt nervøs, men jeg glædede mig også virkelig meget, siger hun.
Video: William Sonne Kaalø