– GRU’s hovedopgave er grundlæggende at forberede en eventuel storkonflikt, som Rusland måtte blive involveret i. De leder efter information, viden, teknologi og indflydelse, der kan være til fordel for Rusland, siger norske Inger Haugland.
De russiske agenter arbejder blandt andet ved at rekruttere kilder.
– Altså folk, der ser, hører og ved ting, som er relevante for russiske efterretningstjenester at vide, siger Inger Haugland.
– Blandt andre ting ser vi, at de går efter unge, både i forretningslivet og i politik. Folk, der måske ikke har nogen informationer eller indflydelse i dag, men kunne være i stand til at få det i det lange løb, siger hun.
– De indsamler også information om og kortlægger kritisk infrastruktur i Norge. De forsøger at købe og erhverve norsk teknologi og norske varer. De kan også være involveret i cyber-operationer, erhvervelse af strategisk placerede ejendomme og andre former for investeringer, siger Inger Haugland til NRK.