– Jeg er sikker på, at man lige nu tjekker rigtig godt efter i de danske efterretningstjenester. For at finde ud af, hvad de personer, der nu er afsløret som spioner, eventuelt kan have foretaget sig, mens de var i Danmark,
– Jeg tror, at de danske myndigheder har taget truslen alvorligt. At man ikke udviste nogle, før man så gjorde det sidste år, skyldes ikke nødvendigvis, at man ikke havde nogen viden om dem, siger Jakob Seerup.
Dokumentation holder vand
Jakob Seerup kender og blåstempler den russisk baserede reserarchorganisation Dossier Center, der har udstyret Danmarks Radio og dens søsterkanaler i Norge og Sverige med en del af den dokumentation, der har sat tv-kanalerne i stand til at afsløre, at blandt andre Vladislav Olegovich Khlestov reelt var spioner, mens de officielt var ansat på Ruslands ambassade.
– Når Dossier Center kan kigge ind i de her databaser, er det fordi Rusland er et bundkorrupt samfund: Hvis der findes en database, er den også til salg, siger han.