– Inden de 24 elementer skal samles på rundkørslen, skal vi være sikre på, at det hele spiller, så vi undgår at løbe ind i problemer, når vi står dernede. Så næste punkt lige nu er at se, hvordan det udspiller sig, når værkerne kommer ud af støbeformene, siger Esben Klemann.
Det hidtil største projekt
Det er ikke første gang, at Esben Klemann beskæftiger sig med den støbeteknik, som der er brugt i rundkørselsværket – men kunstværket på Bornholm er dog det mest omfattende kunstprojekt, som han har stået overfor.
– Jeg har lavet en del af det her før med samme teknik, hvor man støber i store forme, men det her rundkørselsprojekt, er langt større og mere komplekst end noget andet, jeg har lavet. Jeg har virkelig presset citronen, både idémæssigt samt med de midler, der var til rådighed, siger Esben Klemann.
Idéen til værket fik skulptøren, da han stod foran rundkørslen.