Siden Ann Intahjak Kofod og Henrik Kofod overtog Skot-Inn tilbage i 2016, har man dagligt kunne møde dem bag disken i restauranten. Ikke bare under corona, men alle fem år har de arbejdet hårdt for at få restauranten op at køre, som den er i dag.
– Jeg er nok lidt af en kontrolfreak, så jeg har gerne ville være i restauranten og være en del af det, der foregår, griner Ann Intahjak Kofod.
Nu har hun lavet en aftale med nogle af hendes medarbejdere, der skal holde sabbatår, og som derfor kan arbejde flere timer end normalt. En aftale, der i sidste ende giver mere fritid til ægteparret.
– Det har vi ikke prøvet i mange år, så det bliver nok lidt svært at vænne os til i starten. Men det bliver også dejligt, og vi glæder os til at kunne slappe lidt af, Ann Intahjak Kofod.