På tur på den bornholmske hede

På tur på den bornholmske hede
Raghammer Odde – en bornholmsk hede på sandjord.
DELUXE | 30. MAR • 11:00
Af:
Tekst/foto: Søren P. Sillehoved
DELUXE | 30. MAR • 11:00

Den eneste bornholmske hede byder på dyreliv og naturoplevelser.

Den uendelige jyske hede som digteren Blicher beskrev i sine mange historier med ynglede urfugle og hjejler eksisterer ikke mere.

Der er dog stadig nogle tilbage langs den jyske vestkyst, dog uden urfugle og ynglende hjejler. På Bornholm har vi noget der minder om en hede, nemlig det store åbne areal på Raghammer Odde. Desværre er stedet ukendt af mange, som i mange år har været et militært øvelsesterræn. Derfor regnes det for et privat område.

Der er dog tingslyst offentlig adgang, bare ikke når militæret anvender området. Det kan altid ses fra landevejen når en rød kugle er hejst på en høj mast. Hvis kuglen er nede, er der fri adgang for gående, men det er forbudt at opsamle tomme patronhylstre og militære effekter.

Hvor: På Søndre Landevej lige ved vejen til Boderne fører en mindre sidevej til Raghammer Odde. Et skilt ved landevejen viser det er militært øvelses terræn. Man parkerer ved de militære anlæg, derfra følger man de små veje og spor gennem det store flotte naturområde.



Området har mange bløde bakker skabt af ældre dages sandflugt.

 

Historiske forhold

Ligesom andre steder på Sydvestbornholm var der stor sandflugt i ældre dage.

Ejerne af området plantede derfor fyrreskove for at forhindre sandflugten. Da de senere også ville plante fyrreskove på den yderste odde, blev det forbudt af en fredning i 1934, da området havde stor landskabelig værdi som øens eneste hede. Efter 1942 kom en ekstra fredning, byggeri af sommerhuse blev forbudt og man tinglyste en offentlig adgang.

Under besættelsen i 2. Verdenskrig oprettede tyskerne en post på odden, efter krigen blev den overtaget af russerne fra 1945 – 1946. Da det første danske militær ankom i 1946 fik de lov til at bruge området til skydeøvelser, og det gør de stadig. For at militæret kunne have større muligheder købte staten i 1967 den nærliggende Eskegaard med tilhørende arealer. I dag benyttes den 300 hektar store hede også af skytteforeninger, jægere og andre.

Kan man se bort fra militære bygninger og anlæg er heden utrolig smuk.



Mange sandede hjulspor fører gennem området til kysten.

 

Naturen

Jordbunden består af lerede og sandede aflejringer med flyvesand øverst.

Mange sandede spor og småveje fører til stranden med store og små sten. Langt ude i havet kan man se på bølgernes skumtoppe at området ender med en odde og rev. Bag den smalle forstrand er der lave klitter med fugtige lavninger og søer. Her lever mange strandtudser. På de tørreste dele af området findes landets eneste bestand af den sydlige blåvingede ørkengræshoppe. Den sjældne klitperlemor sommerfugl findes på Bornholm kun her.

På heden vokser star og græs med grupper af hedelyng, samt lave krat af krybende pil. Der kan også findes malurt og timian med både røde og hvide blomster. På den sandende jord vokser store mængder af gråt rensdyrlav.



Et fugtigt område med hedelyng og krybende pilebuske.

 

 



Rådyr ses ofte på den åbne hede.

 

 



Der er mange harer, de flygter hurtigt når der kommer mennesker.

 

Dyre- og fuglelivet på heden

Man ser ofte harer og kaniner. Også rådyr, mens de større dådyr mest ses aften og tidlig morgen.

Foruden almindelige fugle som engpiber, gulspurv, lærke og viber kan man også opleve hedelærker. Siden 2019 har bomlærken også ynglet.

Raghammer er øens bedste sted for iagttagelse af sjældne sortstrubede bynkefugle. Nogle år med tre ynglede par. Den sydlandske fugl yngler i Danmark ellers kun på den jyske hede, mærkeligt nok er det militære arealer.



På stranden sidder strandskaden og vogter over sit spisekammer.

 

 



Gamle rustne militære afspærringer kaldes ”spanske ryttere”.

 

Raghammer havn

I 1623 fortæller en præsteindberetning at Aakirkeby havde en havn på Raghammer.

Havne var vigtige, også for byer langt fra havet. Der har nok aldrig været en rigtig havn, kun et slæbested med dybt vand nær kysten. Man mener den skulle have været på den østlige del af Raghammer. Der er i dag intet spor af stedet.



En bornholmsk ”diamant” fra en flækket kalkbolle.

 

Bornholmske diamanter

På havbunden mellem Boderne og Øle Åen ligger der store runde kalkboller med fine krystaller, der ligner diamanter.

Det er det ikke, men en opløsning af kalkbollens indre så der skabes små krystaller af kalkspat, kaldt calcit. Blandt dem er nogle helt klare der ligner diamanter, men de er bjergkrystaller.

Det blev i Danmark forbudt i 1783 at importere ædelsten til smykker. Derfor kom der interesse for noget der lignede, det gjorde de bornholmske ”diamanter”. Fra ældre landkort fra 1800-tallet ses navne som ”Diamantrevet” og Karlebys Diamantsliberi. Firmaet hed ”Carlebyes Huss og Stenbrud”, det var ved kysten øst for Boderne. Året 1791 blev der slebet 292 og året efter 1080 ”diamanter”.

De blev solgt i København til fine damers brystnåle og spænder. Blandt andet til Dronning Louise, Frederik V’s hustru. Den er sammen med de rigtige kronjuveler i en montre på Rosenborg Slot.

Senere blev kalkbollerne med krystaller eftertragtede af øens turister, lokale sportsdykkere fiskede dem op fra havbunden og solgt til turister. For at beskytte de 400 millioner år gamle kalkboller er det i dag forbudt at dykke fra Boderne til Øle Åen.

Vandreturen i april

Man følger de sandede spor til stranden. Området er stort, som regel har man naturen for sig selv.

Undervejs ses nogle rustne afspærringer fra krigens tid. De kaldes ”spanske ryttere”. Hvis solen skinner, skabes der også i april en varmeflimmer over heden med sine lave sandede bakker. Måske piler en forskræmt hare væk og lærkerne synger. I toppen af en enebusk sidder en syngende gulspurv. På stranden ses en strandskade med langt rødt næb og røde ben. Den yngler på de nærliggende marker, men finder føden på stranden.

Fra stranden finder man et spor eller kørevej, de ender alle ved udgangspunktet.

Rigtig god tur på den bornholmske hede.



En bornholmsk ”diamant” fra en flækket kalkbolle.

 



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT