Plejecenter har overvundet krisetilstand

De dårlige historier har fyldt meget på Plejecenter Klippebo, men situationen er i dag en helt anden, end den var i efteråret. Det fortæller både formanden for social- og sundhedsudvalget og Klippebos nye leder, der begge ser langt mere optimistisk på fremtiden for plejecenteret i Gudhjem.

Der er blevet sagt og skrevet meget om Plejecenter Klippebo i Gudhjem i løbet af det seneste år.

I september sidste år ramte plejecenteret tilsyneladende et lavpunkt, da Tidende skrev om udfordringerne, hvor flere beboere berettede om dårlig stemning og en dagligdag, der i høj grad blev præget af, at Klippebo manglede personale.

– Det er sådan, at når beboerne kan mærke, at der er uro og færre til at passe os, så bliver de demente mere urolige og udadreagerende i form af at råbe og larme, være urolige og bange med mere. Det kræver, at der er et menneske hos dem. Det går naturligvis ud over resten af beboerne, for der bliver mindre tid til dem, fortalte formand for beboer- og familierådet på Plejecenter Klippebo, Karen Pitzner Grønvald tilbage i september.

Den 7. december havde plejecenteret besøg af Styrelsen for Patientsikkerhed, der på baggrund af en anonym bekymringshenvendelse foretog et særligt tilsyn, hvorefter styrelsen placerede Klippebo i kategorien "større problemer af betydning for den fornødne kvalitet", og plejecenteret fik samtidig et påbud om, at en række forhold skulle bringes i orden.

Er et helt andet sted

Meget vand er dog løbet i åen siden, og selvom alt ikke med et trylleslag er fryd og gammen på Klippebo, så er virkeligheden i dag langt mere positiv og opløftende end det billede, der blev malet i efteråret.

Det fortæller formanden for social- og sundhedsudvalget, René Danielsson (DF), der sammen med sit udvalg besøgte netop Klippebo i sidste uge.

– I løbet af efteråret sidste år blev der skabt et billede af, at der ikke er nogen optimisme, og at der er ikke styr på noget som helst. Men jeg synes faktisk, vi blev mødt med smil på læben og en lyst til at gøre noget bedre, end det var før. Når man snakkede med dem, der var der, var det også mit indtryk, at de selv synes, at de er et andet sted end for tre måneder siden. Det var fedt at se, siger René Danielsson og fortsætter:

– Vi havde en fordomsfri snak med ledelsen efterfølgende, hvor de lagde kortene frem og sagde, at de ikke er i mål endnu. Men det var i hvert fald rart at se, at billedet, som bliver dannet i den tilsynsrapport, ikke er en ganske almindelig hverdag, og jeg er virkelig fortrøstningsfuld på Klippebos vegne, lyder det fra social- og sundhedsformanden.

En gruppe i krise

Plejecenterets nye leder, Lene Hvass Olsen, tiltrådte den 15. december - altså godt en uge efter at Styrelsen for Patientsikkerhed var på besøg - og hun erkender, at det var en presset medarbejdergruppe, hun mødte på sin første arbejdsdag.

– Mit indtryk er, at det var en gruppe i krise, jeg mødte. Jeg oplevede ret mange medarbejdere, der var langtidssygemeldte med stress, og det var også en medarbejdergruppe, hvor mange var nye og kun lige tiltrådt 1. december, fortæller Lene Olsen.

Hendes primære opgave var derfor at få bragt ro ind i organisationen, samtidig med at man fik standset nyligt igangsatte projekter og arbejdsmetoder, som alligevel ikke blev lært ordentligt, fordi der ikke var overskud til det, forklarer lederen.

– Jeg måtte også adressere, at der var rigtig meget sygdomsfravær, hvilket jo betød, at vi hver gang skulle ringe efter en ekstern vikar, og det var jo noget af det, styrelsen havde slået ned på. Så min første opgave var at sige til folk: ”Hey, det vigtigste lige nu er, at I kommer på arbejde, I passer beboerne, så godt I kan, og så går I hjem”. Alt andet lader vi hvile.

Påbuddet kan ophæves

Klippebo modtog tilsynsrapporten fra Styrelsen for Patientsikkerhed i slutningen af januar måned, hvor det blev konkluderet, at der blandt andet var uopfyldte målepunkter omhandlende beboernes trivsel og relationer og tilbud om aktiviteter til beboerne.

– Noget af det tilsynet slog ned på i forhold til medarbejderne var, at de syntes, de havde lidt svært ved at redegøre for faglige metoder, og hvordan man tilrettelagde beboernes liv og aktiviteter. Det var også den oplevelse, beboerne havde. De kunne til tider føle sig isoleret i egen bolig, og det kunne jeg godt genkende, da jeg kom herud, siger Lene Olsen.

Men allerede da man modtog rapporten i januar, var situationen ændret, forklarer lederen.

– Der var faktisk mange af tingene, hvor vi kunne sige, at der er vi slet ikke mere. Vi er ikke der, hvor vi bruger eksterne vikarer mange dage om ugen. Vi er heller ikke der, hvor beboerne ikke kommer ud at spise sammen. Hvis vi nu var på fire, da tilsynet blev lavet, vil jeg sige, at vi nok er på otte eller ni nu. Så vi er meget tæt på at komme dertil, hvor styrelsen kan ophæve påbuddet. Det er i hvert fald min umiddelbare vurdering.

Personalemangel

Noget af det første Lene Olsen gjorde, da hun startede på Klippebo, var at ansætte to nye social- og sundhedsassistenter, for der var ikke mange ansat – slet ikke på dagholdet, forklarer lederen.

Og siden er der blevet ansat tre yderligere, der startede 1. marts, og 1. april kommer der to yderligere.

– Vi har manglet syv medarbejdere til dagholdet. Det er meget, for det er jo om dagen, at alting sker. Bad, medicin, lægebesøg og så videre. Det siger næsten sig selv, at hvis man møder for få ind hver dag, så kan man ikke nå at løse alle opgaver, og så vil der være noget, som beboerne oplever som utilstrækkeligt.

Lene Olsen glæder sig i samme ombæring over, at det kvalificerede ansættelsesstop, som kommunen har indført, er - netop kvalificeret og ikke endegyldigt. Det foregår på den måde, at man sender ansøgning til direktionen om at få lov til at ansætte, og så vurderer de, om det er nødvendigt.

– Ældreområdet har fået lov til at ansætte. Vi har ikke oplevet det problematisk. Det har givet lidt forsinkelse, men vi har fået det, vi har bedt om, fortæller lederen.

Optimisme og håb

Lene Olsen er ikke en fremmed på plejecenteret i Gudhjem, for hun har faktisk været leder på Klippebo før.

– Dengang havde vi et rigtig godt og velfungerende team, og det var et dejligt sted for beboerne at bo. Der er stadig medarbejdere tilbage fra dengang, som kan huske, hvor godt det har været før. De var med til over for de nye medarbejdere at sige, at der kan komme styr på det, og det er medarbejdernes fortjeneste, at der blev skabt en optimisme i gruppen. Det har gjort, at jeg fra dag et fik maksimalt følgeskab af dem. Det er en stor forudsætning for at lykkes med ting, at medarbejderne er med lederen.

Netop optimisme og håb er noget af det vigtigste i et fag, hvor der nogle gange kan være langt til de gode historier.

– Vi ved jo godt, at dårlige historier har en tendens til at hænge ved, og der skal rigtig mange gode historier til at gøre op for det. Det bliver mere italesat her på Klippebo, at vi gerne vil være stolte af det, vi gør. Det er et led i den genopretningsproces, vi er i gang med. Der er håb for, at vi kommer derhen, hvor vi er stolte af vores arbejde igen, siger Lene Olsen.

Ikke i mål

Lederen anerkender dog, at man fortsat ikke er i mål, hvilket blandt andet skyldes et fortsat stort tidspres i arbejdet. Og med et stort tidspres er der risiko for, at der opstår fejl og forglemmelser.

– Vi løber stadig meget hurtigt, og vi kommer til at arbejde benhårdt med, hvordan vi sikrer nogle arbejdsgange, som gør, at man ikke glemmer at få gjort noget, man skal gøre.

Derudover er man stadig lidt bagud i forhold til tilsynets påbud angående aktivitetsniveauet for beboerne.

– Men vi kan heller ikke rigtig få sat gang i det, før vi er personale nok. Vi kan jo ikke sende dem på bustur, hvis der så ikke er nogen til at passe dem, der bliver hjemme.

Alt i alt er Klippebo dog et helt andet sted, end man var sidste sommer og efterår, og det kan mærkes derude, forklarer Lene Olsen.

– Både beboere og pårørende siger, at de kan mærke en forskel. En beboer fortalte på et beboerrådsmøde, at hun kunne mærke en forbedring i både den tid medarbejderne har til at hjælpe dem, og den måde de er sammen med beboerne på, siger lederen, der slutteligt bakkes op af René Danielsson.

– Det er mit indtryk, at de er gået til det som en holdindsats. Det er virkelig fedt at se, at tingene godt kan blive vendt til det bedre, fordi der er ikke nogen af medarbejderne, som fortjener det billede, der blev skabt i løbet af efteråret.

Særlige fokusområder for Klippebo

Større bevidstehed om at arbejde med faglige metoder.

Har fået ansat en udviklingsmedarbejder, der arbejder med kvalitetsløft i plejen.

Sat mere fokus på den enkelte beboers potentiale i forhold til vedligeholdende træning.

Fokus på at forbedre beboerens trivsel.

Man triagerer beboerne, hvilket vil sige, at man inddeler beboerne i forskellige kategorier alt efter deres funktions- og sygdomsniveau._

Genindført beboerkonferencer.

Arbejder på en ensrettet måde for at tilrettelægge plejen og omsorgen for borgerne, så der også er kontinuitet i borgerens liv.

En gruppe medarbejdere har været på et kompetenceforløb, der handler om demens og er blevet certificeret som demensnøglepersoner.

Kører i øjeblikket et hygiejneprojekt.

Lene Olsen er tilbage som leder på Klippebo. Arkivfoto: Allan Rieck