Patruljeskib fulgte efter russisk sejlbåd i fem timer: 'Næppe noget uskyldigt'

Den 15. september var et af Forsvarets patruljeskibe i flere timer optaget af en russisk sejlbåd, der sejlede rundt i farvandet sydvest for Bornholm. På et tidspunkt var skibet i dansk territorialfarvand. Skibets ærinde kendes ikke, men ifølge en ekspert er det usædvanligt, at Forsvaret på den måde følger en sejlbåd.

Fredag den 15. september sejlede en russisk sejlbåd rundt sydvest for Bornholm med Forsvarets patruljeskib P520 Diana i hælene.

Det fremgår af data fra hjemmesiden Marinetraffic.com, og Søfartsstyrelsens egne AIS-data bekræfter forløbet.

Forløbet strækker sig fra omkring klokken 11.00 og de næste cirka fem timer. Klokken 16.00 havde patruljefartøjet Diana igen sat kursen nordpå væk fra sejlskibet i retning mod Bornholm.

Det fremgår ikke af Forsvarets døgnrapport, der oplyser om hændelser i det nationale beredskab, hvorfor patruljefartøjet sejlede rundt efter det russiske sejlskib sydvest for Bornholm. Heller ikke et skriftligt svar fra Forsvarskommandoen kaster meget lys over hændelsen.

"Forsvarskommandoen følger skibstrafikken i og i nærheden af dansk farvand via den normale farvandsovervågning, men har derudover ingen kommentarer," lød svaret i en e-mail til Tidende.

'Usædvanligt'

Ifølge Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker i Forsvarsakademiet, viser det svar, at der 'nok ikke' var tale om en redningsoperation.

Han fortæller dog, at det er normalt, at Søværnet patruljerer og sejler med russiske skibe, som passerer igennem Danmark, og at man har gjort det i mange år.

– Fokus har normalt været på krigsskibe, hvor man ligger ved siden af dem - både for at vise, at man er der, men også for at forebygge, at de kan gøre noget, siger Anders Puck Nielsen.

Derfor kalder han det 'usædvanligt', at man følger en sejlbåd på den måde.

– Jeg synes med alle de historier, der har været om Nord Stream og sejlbåde, så kan man godt gisne om, at det måske hænger sammen med det: at når der lige pludselig sejler en sejlbåd rundt i det her område, så vil man være sikker på, at de ikke ligger og laver noget, som er mærkeligt. Så kan man ligge ude hos dem, siger Anders Puck Nielsen.

Hvad lægger du i det faktum, at man nærmest mandsopdækker det i fire-fem timer?

– Man kan sige, at i de timer har det ikke været muligt for dem at gøre noget. Hvis de havde planer om at stoppe op og sætte dykkere i vandet, så har de ikke kunnet gøre det, fordi der lå et dansk skib og kiggede på dem. Så det kan være, det er noget. Det kan også være, det ikke er noget - man er i hvert fald vågen, lyder det fra militæranalytikeren.

Amerikansk øvelse annonceres

Mens hændelsen udspillede sig, offentliggjorde Forsvarskommandoen klokken 12.05, at amerikanske soldater på Bornholm allerede fra samme dag og de kommende 10 dage ville øve sig i at transportere og opstille et såkaldt standard missilsystem (SM-6). Øvelsen skulle fungere på den måde, at amerikanske transportfly ville ankomme og afgå i Bornholms Lufthavn over flere dage, mens selve øvelsen ville foregå på Raghammer Skydeterræn ved Boderne på Sydbornholm.

Anders Puck Nielsen lægger 'ikke så meget i' sammenfaldet mellem øvelsen og Forsvarets ageren ved den russiske sejlbåd.

– Et eller andet sted ville det ikke være overraskende, hvis russerne sendte skibe ud, der på en eller anden måde skulle spionere mod nogle amerikanere, der øver på Bornholm. Men der tænker jeg ikke, at en sejlbåd ville være et oplagt valg. Så tror jeg, de ville komme med nogle deciderede spionskibe, som de jo har. Et eller andet sted tror jeg, det handler om beskyttelse af kritisk infrastruktur, siger Anders Puck Nielsen.

– Det kan også være, det oprigtigt bare er nogle russere, der var ude at sejle.

'Næppe noget uskyldigt'

Ifølge Jacob Kaarsbo, der er senioranalytiker hos Tænketanken Europa med sikkerheds-, forsvars- og geopolitik som ekspertområder, lader der dog til at være et sammenfald.

– Det lader til, at russerne har interesseret sig for den her missiløvelse, og at Søværnet har mistænkt, at der kunne være en sammenhæng. Så de har sat sig ud for at forsøge at finde ud af, om det nu også er noget spionagemæssigt, russerne har gang i, siger Jacob Kaarsbo, der tidligere også har arbejdet i Forsvarets Efterretningstjeneste.

– De har måske eskorteret dem lidt ud af området og forsøgt at signalere: "Vi ved godt, I er her - bare hold jer væk", ved at lægge sig tæt på dem, tilføjer han.

Samtidig siger Jacob Kaarsbo dog, at man ikke kan afvise, det kan være noget 'helt uskyldigt'.

– Men når man kan se, at Forsvaret fortsætter i fem timer, så er det nok næppe noget uskyldigt, siger Jacob Kaarsbo.

Sag hos Rigspolitiet

På det sociale medie Facebook har Bornholms Tidende fundet en side, hvis navn er det samme som den russiske sejlbåds. På Facebook-siden kan man se flere billeder af en sejlbåd, der tilnærmelsesvis ligner den, der ifølge Marinetraffic sejlede ved Bornholm i september, i forskellige sammenhænge. Det fremgår, at siden er kategoriseret som et 'amatørsportshold', og den seneste opdatering er skrevet den 20. november 2021.

Bornholms Tidende har også forsøgt at indhente mere information om, hvorfor Forsvaret var så interesseret i den russiske sejlbåd. Tidende har anmodet om aktindsigt hos Forsvarskommandoen i to ting: billeder og videooptagelser, patruljefartøjet tog af sejlbåden - samt Forsvarskommandoens dokumenter om den. Anmodningen blev afvist, men Forsvarskommandoen har 'identificeret et antal sager og dokumenter', som man vurderer er omfattet af aktindsigtsanmodningen. Forsvarskommandoen begrunder blandt andet sin afvisning med, at sager inden for strafferetsplejen ikke er omfattet af retten til aktindsigt.

"Et antal af de sager, som er omfattet af din anmodning om aktindsigt, efterforskes og behandles ved anden myndighed, hvorfor de ikke er omfattet af retten til aktindsigt", skriver Forsvarskommandoen, der opfølgende oplyser, at den efterforskende myndighed er politiets øverste myndighed, Rigspolitiet.

Rigspolitiet oplyser dog, at efterforskninger stort set aldrig ligger i Rigspolitiet - men derimod i en politikreds eller hos Politiets Efterretningstjeneste.

Bornholms Politi oplyser imidlertid, at den lokale politikreds ikke efterforsker sagen og ikke har haft kontakt med den pågældende sejlbåd den 15. september eller på andre tidspunkter. Politiets Efterretningstjeneste er ikke vendt tilbage på avisens henvendelse inden deadline fredag eftermiddag.

Artiklen fortsætter under billederne.

Klokken 10: Forsvarets patruljefartøj P520 Diana er på vej fra Hasle Havn ned mod den russiske sejlbåd.

Klokken 11: P520 Diana er nu nået ned til den russiske sejlbåd.

Klokken 12: Klokken 12.05 annoncerer Forsvaret en missiløvelse på Bornholm, der begynder samme dag.

Klokken 13: De to skibe er på vej mod nordøst.

Klokken 14: Skibene har nu sat kursen nærmest stik syd. Kursændringen skete ved 13.25-tiden.

Klokken 15: Kursen er fortsat sat mod syd.

Klokken 16: P520 Diana har nu forladt det russiske sejlskib og er på vej ind mod Bornholm.

Var i dansk farvand

Tidende kan ved hjælp af data fra Marinetraffic.com se, at den russiske sejlbåd ved 12-tiden begynder at sætte kursen nordøst ind mod den bornholmske sydvestkyst. Indtil da har båden sejlet med kurs mod øst-sydøst. Omtrent klokken 13.25 ændrer sejlbåden i væsentlig grad kursen, så den nu har stævnen nærmest stik syd, og på det tidspunkt, klokken 13.25.03, befinder skibet sig i det danske territorialfarvand omkring Bornholm, oplyser Geodatastyrelsen på baggrund af koordinaterne for skibets placering på dét tidspunkt, som Tidende har hentet i Søfartsstyrelsens egne AIS-data fra den 15. september. I sig selv kan man dog ikke få en bøde for at sejle ind i dansk territorialfarvand, oplyser Anders Puck Nielsen.

– Det gør man ikke. Hvis det er et russisk statsskib, vil de skulle have tilladelse til det. Generelt må sejlbåde godt - der er ikke nogen, der holder øje med, om de sejler tættere på end 12 sømil, siger han.

Bornholm er jo et populært sted at sejle hen med sejlbåd. Vil man lægge noget specielt i, at det er en russisk sejlbåd?

– Det kan man jo godt gøre. Det kan der godt være et eller andet i. Det kan også være, der har været nogle efterretninger - jeg ved jo ikke, hvor den kommer fra, eller hvor den har været henne. Det kan godt være, man har fået et tip om, at man lige skal holde øje med den, siger Anders Puck Nielsen.

Bornholms Tidende har spurgt den russiske ambassade i Danmark om ambassadøren er bekendt med episoden, kender til sejlbådens ærinde, kender til efterforskningen, og om båden har tilknytning til den russiske stat. Ambassaden var ikke vendt tilbage på henvendelsen fredag eftermiddag inden deadline.

Tidende har også forsøgt at få en kommentar fra den danske forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), via presseafdelingen. Ministeren havde fredag eftermiddag ved deadline endnu ikke svaret.

Klokken 21.44: Det sidste signal fra sejlbådens AIS modtages i Søfartsstyrelsens system.

Baggrundskort til illustrationer: Google Maps

Sådan gjorde vi
Bornholms Tidende har ved hjælp af data fra hjemmesiden Marinetraffic.com og Søfartsstyrelsens egne AIS-data fra den 15. september, der er tilgængelige på styrelsens hjemmeside, illustreret, hvor de to skibe befandt sig i løbet af dagen.

AIS
AIS er en engelsk forkortelse for Automatic Identification System. Der er tre kategorier af AIS-oplysninger:

– Identifikation af for eksempel skibets navn, kaldesignal eller IMO-nr. samt MMSI-nr.

– Navigation vedrørende for eksempel skibets position, kurs og fart

– Informationer om skibets rejse - for eksempel skibets destination, ankomsttidspunkt og skibets aktuelle dybgang.

Kilde: Søfartsstyrelsen