Hverken specialskolerne eller mellemformerne var ifølge dem det rette tilbud for eleverne i DASK, som typisk ikke har været i skole i lange perioder på grund af skolevægring og store psykiske udfordringer.
Børn- og Skoleudvalget besluttede sig derfor for at få undersøgt, hvordan den gruppe børn, der går i DASK, skulle tænkes ind i en ny organisering af specialundervisningsområdet.
Da kommunalbestyrelsen kort tid efter fik 12 millioner ekstra at gøre godt med, valgte de at forlænge DASK med et år. En eventuel lukning af DASK var derfor udsat, men ikke helt afskrevet.
Med til budgetforhandling
Nu ser det dog ud til, at der fra politisk side er et ønske om at bevare DASK i sin nuværende form.
Men det kræver, at der bliver fundet penge til at drive det.
Det økonomiske fundament for DASK, godt en million kroner årligt, forsvandt nemlig med den nye organisering af specialundervisningstilbudene.
Pengene blev flyttet og fordelt som ekstra penge til Heldagsskolen og til mellemformstilbuddet på Paradisbakkeskolen.
Derfor skal der vedtages et udvidelsesforslag om fortsættelse af DASK ved de kommende budgetforhandlinger, hvis tilbuddet skal bevares.
Ifølge Morten Riis (EL), der er formand for Børne- og Skoleudvalget, er Børne- og Skoleudvalgets medlemmer enige om, at det er det, de arbejder for ved budgetforhandlingerne.