Hun er pårørende til 28-årige Phillip Mbuji Johansen, som opkaldet handler om, og kan ikke holde ud at høre lyden fra de tidlige morgentimer den 23. juni sidste år, hvor en hundelufter finder den livløse mand i Nordskoven på Bornholm.
Phillip Johansen er nogle timer forinden blevet tæsket voldsomt af to af sine venner, som siden har forladt ham på stedet.
- Han er iskold, jeg kan ikke mærke nogen puls. Jeg tror, han er død. Han er iskold, jeg kan ikke mærke nogen puls. Jeg tror, han er død, lyder det blandt andet i opkaldet.
Her beskriver hundelufteren samtidig, at det er en yngre mand, at han har kraftige læsioner i ansigtet, er ukontaktbar og ikke trækker vejret.