Det er tanken, at novellesamlingen skal skabe et rørende og unikt indblik i livet med forskellige psykiatriske diagnoser, og de 24 noveller, forklarer hun, fortæller da også hudløst ærligt om, hvordan forfatterne navigerer gennem tilværelsen og i sindets usynlige snubletråde, som omverdenen hverken kan se eller forstå.
Og hun mener, at disse personlige beskrivelser fra den side af tilværelsen er en mangelvare i dansk litteratur, hvorfor hendes initiativ også er drevet af en personlig indignation over, at mennesker med diagnoser er underrepræsenterede, og at diagnoserne ofte bruges og beskrives forkert.
– Repræsentationen i litteraturen er skæv og ofte ukorrekt, påpeger hun.
– Ordet "skizofren" bliver for eksempel tit misbrugt. I en tekst kan der stå: "Han skifter mening som en skizofren" om en person, der er ubeslutsom. Det gør mig ked af det og frustreret, fordi en forkert brug af ordet gør det endnu sværere at forstå, hvad skizofreni i virkeligheden betyder. Det er en lidelse, der er farlig og svær at leve med, og det er vigtigt, at den bliver forstået og taget alvorligt. Det irriterer mig også som forfatter, at andre forfattere ikke undersøger ordenes betydning ordentligt, for det er med til at skabe en forkert forståelse for noget, der er svært, og som fylder enormt meget hos nogle mennesker.
I efteråret 2020 opfordrede Sissel Moody derfor mennesker med personlige oplevelser fra psykiatrien til at folde dem ud i novelleformat, og det er altså nu blevet til 286 sider i en bog, som inviterer læseren ind i vidt forskellige afkroge af det menneskelige sind og af den danske psykiatri.