Det fortæller den nuværende formand for Dansk Vandrelaug Bornholm, Grethe Elleby.
– Jeg synes, det er alletiders og stort, at Google vil være vores samarbejdspartner. Jeg håber, mange vil benytte sig af det. Især de yngre mennesker og turisterne. Der er jo stor interesse for at vandre i øjeblikket, og alle, der har en smartphone, kan jo gå ind på Google Maps og let finde en rute nu, siger hun.
Grethe Elleby håber, at interessen for at vandre vil tilføre Dansk Vandrelaug på Bornholm flere yngre medlemmer, der kan føre den lokale afdeling videre.
– Vi mangler jo lidt de yngre mennesker. De fleste af os er oppe i årene. Vi kunne også godt bruge flere turledere, der er yngre og som kan lave ture i lidt højere tempo. Det plejer de unge mennesker gerne at ville have, fordi de vil mærke adrenalinen og føle, at de får vandret igennem. Der går vi andre jo i et lidt andet tempo, siger hun.
Giver energi og fællesskab