Novasol-leder er blevet fritstillet

Novasol-leder er blevet fritstillet
Arkivfoto
TURISME | BORNHOLM | ABONNENT | 1. JUL 2021 • 10:36
Holger Larsen
Journalist
TURISME | BORNHOLM | ABONNENT
1. JUL 2021 • 10:36

Per Allan Hansen, leder af ferieudlejningsvirksomheden Novasol på Bornholm i mere end 20 år, er blevet fritstillet.

Det bekræfter Per Brogaard, kommerciel direktør i Novasol.

– Det er egentlig ikke så dramatisk. Vi har valgt at investere voldsomt i Bornholm, fordi vi ser Bornholm som en af de mest attraktive feriedestinationer i Danmark og ønsker at stå stærkere der. Vi har derfor købt Bornholmtours og har valgt at sætte Ilse Møller Jensen ind som leder for begge kontorer. Hun har været daglig leder af Bornholmtours i mange år og har 38 års erfaring i branchen, forklarer Per Brogaard.

– Per Allan har gjort et fortrinligt arbejde for os igennem mange år, og vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden, tilføjer Per Brogaard.

– Det er stadig en ny situation for os, at vi har købt Bornholmtours, så jeg kan ikke sige, om vi fortsætter med to kontorer eller vi slår dem sammen. Men indtil videre har vi et kontor i Nexø og et kontor i Rønne, siger Per Brogaard.

Novasol udvidede den 17. maj i år med overtagelsen af Bornholmtours, og dermed blev Novasol Bornholm øens største udlejningsbureau med i alt 1.160 ferieboliger til udlejning.

Det er ikke lykkedes Bornholms Tidende at få en kommentar fra Per Allan Hansen.

FÅ ABONNEMENT