Naturstyrelsen bygger nyt på Hammersholm

Den eksisterende lagerplads på Hammersholm udvides med skurby og toiletbygning. Men hovedbygningens fremtid er fortsat uvis.

Regionskommunen har givet landzonetilladelse til opførsel af skurby med toiletbygning på Langebjergvej 15 i Allinge. Her ligger Hammersholm, en gammel fæstegård til Hammershus, og Hammersholm ejes ligesom borgruinen af staten. Som tidligere beskrevet i Tidende er selve hovedhuset fra 1725 bygningsfredet, men i dårlig stand. Hovedhuset var udlejet til privat beboelse frem til 2000. Herefter anvendte Naturstyrelsen Bornholm dele af stuehuset til personalefaciliteter, indtil det blev vurderet sikkerhedsmæssigt uforsvarligt.

I 2013 blev stuehuset bygningsfredet. Siden da har hovedhuset stået tomt, og Naturstyrelsen Bornholm er endnu ikke lykkedes med at finde en aftager, der kan se et formål i at overtage og istandsætte den snart 300 år gamle bindingsværksbygning på Langebjergvej 15. Heller ikke Foreningen Bornholm har haft held med at lave en redningsplan til det sammenstyrtningstruede hovedhus. Den lokalhistoriske forening arbejder for at bevare og frede naturskønne og historisk mindeværdige bygninger på Bornholm. Foreningen købte Hammersholm fik i 1907 indskrevet en servitut, der skulle forhindre nye ejere i at udstykke ejendommen med henblik på at bygge hoteller og pensioniater eller lignende. Foreningen Bornholm er i det hele taget ikke glade for tanken om at Hammersholm falder tilbage på private hænder, og foreningen har ligesom Naturstyrelsen spillet en aktiv rolle i forsøget på at finde en løsning, der kunne sikre Hammersholms fremtid.

Ikke egnet til museumsbyggeri

Senest har Foreningen Bornholm luftet et forslag om at etablere Kulturhistorisk Museum på Hammersholm.

Det projekt er imidlertid ikke muligt at realisere, siger Jacob Bjerring-Hansen, museumsdirektør på Bornholms Museer.

I hans øjne er Hammersholm helt uegnet til museumsbyggeri.

– Vi ville ikke kunne bruge nogen af de eksisterende bygninger, og det ville koste tæt på 300 millioner at bygge nyt deroppe, siger han.

Han mener desuden, at et 2.500 kvadratmeter stort museumsanlæg ville påvirke landskabet og naturværdierne omkring Hammersholm i en forkert retning.

– Vi ville ødelægge mere end vi ville gavne, med en masse trafik af gæster og varer til og fra museet. Det er ikke realistisk, siger han.

Personligt går Jacob Bjerring-Hansen ikke op i, om Hammersholm er privatejet eller ej. Hans bekymring går primært på hovedbygningens tiltagende forfald.

– Jeg går mest op i om der kommer nogen, der har råd til at sætte det i stand og holde det ved lige. Det må være det, der er afgørende, når vi er så langt ude i forhold til bevaringen. Der går ikke lang tid før at de bærende fredningsværdier ved stedet næsten ikke er bærende mere, for så bliver det vigtigste ødelagt. Sådan en bygning går til, hvis man ikke bruger den, siger Jacob Bjerring-Hansen.

Det er nu op til Naturstyrelsen Bornholm at finde en egnet køber af Hammersholm. Og selv om alle håber, at den smukke gamle ladegård forbliver på offentlige hænder, så ville det ifølge Jacob Bjerring-Hansen også være en fornuftig løsning på problemet, hvis eksempelvis en fond var parat til at overtage Hammersholm, sætte det i stand og bruge det til ferielejligheder til de ansatte. Det ville Foreningen Bornholm formentlig godkende, alene for at redde bygningen, vurderer han.

– Det er ikke Foreningen Bornholm, der skal være idémænd, men de skal nikke til, at projektet er indenfor skiven, siger Jacob Bjerring-Hansen.

Visionen om Hammershus

Mens Hammersholm forfalder, har Naturstyrelsen på Bornholm sat et mindre projekt i søen på stedet. Naturstyrelsen har siden 1960’erne arbejdet på at fritlægge landskabet omkring Hammershus. I 1967-1969 blev Hotel Hammershus, som lå lige foran borgen, opkøbt og nedrevet, og i 2018 fjernede man det gamle besøgscenter Slotsgården. Det skete i forbindelse med at det nye besøgscenter blev bygget på et sted, hvor det var mindre synligt i landskabet. I samme ombæring blev den store parkeringsplads flyttet. Resultatet er, at man nu kun ser Hammershus fra Langebjergvej.

Nede ved slotsbroen står der imidlertid stadig nogle af Naturstyrelsens blå skure. 

– De bruges af vores murere, som arbejder på Hammershus, fortæller Georg Ask Marker fra Naturstyrelsen Bornholm.

Og det er her, man finder forklaringen på, at Naturstyrelsen nu vil opføre skure oppe bag Hammersholm.

– Vi har en vision om på sigt at få flyttet skurene væk fra slotsbroen, så landskabet foran borgen bliver helt fri for bygninger. Derfor har vi søgt om en tilladelse til at etablere skure ved Hammersholm i stedet. 

Slots- og Kulturstyrelsen har en bevilling der betaler for at Naturstyrelsen kan have to ekstra murere gående til at varetage renoveringsarbejdet ved Hammershus, og det ser ifølge Georg Ask Marker ud til, at bevillingen bliver forlænget i fire år med den nye finanslov. av

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Foreningen Bornholm.

Det må de nye ejere

Der laves i forbindelse med et eventuelt frasalg af Hammersholm en relativt lille udmatrikulering på en til to hektar, som omfatter hovedhuset og haven. Da hovedbygningen er fredet, skal de nye ejere snakke med Slots- og Kulturstyrelsen om, hvad der derefter kan lade sig gøre.

De to udlænger kan ifølge Naturstyrelsen Bornholm eventuelt rives ned.