Forening: Tillukket Hammersholm vil gøre Bornholm fattigere

Det vil være i direkte strid med en over 100 år gammel servitut, hvis Hammersholm bliver udstykket og omdannet til private ferielejligheder, siger Foreningen Bornholm.

Elisabeth Falk, kasserer i Foreningen Bornholm, er ikke helt enig i Jacob Bjerring-Hansens udtalelser om den forfaldne fæstegård på Hammersholm. Direktøren for Bornholms Museer udtalte tirsdag i Tidende, at han er stærkt bekymret for den snart 300 år gamle ejendom, der – og det er alle enige om – trænger til en gennemgribende istandsættelse. Naturstyrelsen – altså den nationale styrelse – fik i 2022 tilladelse til at udstykke Hammersholm og et mindre areal med det formål at "sikre en hårdt tiltrængt istandsættelse af den bevaringsværdige bygningsmasse og fremtidssikre drift af samme".

Dette skal ske gennem salg, men det er endnu ikke lykkedes at finde en køber, der lever op til de krav, som stilles af Foreningen Bornholm.

Det bekymrer museumsdirektøren.

– Sådan en bygning går til, hvis man ikke bruger den, sagde Jacob Bjerring-Hansen tirsdag, og tilføjede, at selv Foreningen Bornholm nok ville være enige i, at eksempelvis et salg til en fond, der ville istandsætte den sammenstyrtningstruede ejendom og udstykke den til ferielejligheder til de ansatte, ville være at foretrække fremfor yderligere forfald.

Vil gøre Bornholm fattigere

Den udlægning er Foreningen Bornholm imidlertid ikke helt enig i. Hammersholm har en historisk prominent betydning som tidligere fæste- og ladegård til Hammershus, og Foreningen Bornholm, der har til formål at redde den bornholmske kulturarv fra forfald og kommerciel udnyttelse, har siden starten af 1900-tallet gjort et stort arbejde for at friholde både Hammershus og Hammersholm for hoteller og pensionater. Blandt andet betalte Foreningen Bornholm i 1907 ejeren af Hammersholm et stort beløb for at pålægge en servitut, som skulle forhindre udstykning af Hammersholm til hotel, pensionat eller lignende.

Den servitut er stadig gældende, og det vil ifølge foreningen være i direkte strid med servitutten, hvis Hammersholm bliver udstykket for at blive lavet om til private ferielejligheder.

Hammersholm er bornholmsk kulturarv og skal som sådan være tilgængelig for bornholmerne, siger Elisabeth Falk, der sidder i Foreningen Bornholms bestyrelse.

– Foreningen ser det som en uskik, hvis Bornholms kultur- og naturperler bliver lukket af for almenheden, og bliver lavet om til private ferieboliger. Og vi ser Hammersholm som en kultur- og naturperle. Et tillukket Hammersholm med private ferieboliger tror vi ikke gavner Bornholm på sigt. Og vi mener, at det vil gøre Bornholm fattigere for både fastboende og tilrejsende gæster. Så det har Foreningen Bornholm umiddelbart svært ved at se som en løsning i sig selv. Men vi har en god dialog med Naturstyrelsen, og sammen afsøger vi forskellige muligheder, siger Elisabeth Falk.

Foreningen Bornholm har tidligere udtalt, at man ikke er meget for et salg til private, herunder det statslige ejendomsudviklingsselskab Freja.

Det synspunkt vil Elisabeth Falk gerne nuancere.

– Foreningen mener fortsat, at Hammersholm med den unikke beliggenhed og den fantastiske historie så vidt muligt skal indeholde et almennyttigt virke, hvor både bornholmere og tilrejsende gæster kan have gavn af ejendommen, siger hun.

– Men vi har ikke noget imod Freja som sådan, vi vil bare gerne ind over. De har ikke frie hænder.

Nej til et stort plankeværk

Hammersholm ejers af Naturstyrelsen centralt. Men det er den bornholmske del af styrelsen, der ser Hammersholm forfalde, og her deler man Jacob Bjerring-Hansens og Foreningen Bornholms bekymringer. Der skal ske noget, ellers falder den bygningsfredede og bevaringsværdige fæstegård sammen. Og da Naturstyrelsen ikke har haft held med at kurtisere de filantropiske fonde er man efterhånden åbne for meget. Men ikke alt. Skovrider Søren Friese udtalte i september til Tidende, at man i Naturstyrelsen vurderer, at det vil koste 30 millioner kroner at bringe Hammersholm op til nutidig standard, men at man ikke er parat til at åbne dørene for "et automobilværksted eller noget, der larmer eller ser grimt ud" på Hammersholm, bare for at stille en køber tilfreds.

- Vi er ikke interesserede i, at der opsættes et stort plankeværk, så man ikke kan se noget. Man skal stadig kunne gå en tur, man skal kunne se gården, man skal stadig have den her udsigt, udtalte chefen for den lokale Naturstyrelse, og nævnte ved samme lejlighed det statslige ejendomsselskab Freja som en mulig aftager.

Vi er fortrøstningsfulde

Udefra set kan det fremstå som om staten – omend nødtvungent og med de bedste intentioner – vil udstykke og sælge Hammersholm, næsten for enhver pris. Det arbejder Foreningen Bornholm fortsat for at forhindre.

– Vi betragter Hammersholm som bornholmernes. Og der vil vi gerne bistå Naturstyrelsen. Vi snakker stadig muligheder. Der er ikke noget konkret lige nu, men der er nogle følere ude, og vi er fortrøstningsfulde, siger Elisabeth Falk.