Vil finde en løsning
Inden Tina Møller Nielsen gik ind i projektet ved hun, at det har været forsøgt at bruge en mindre gravemaskine til arbejdet, men den kørte fast i det sumpede tang.
Derfor er strategien nu at lave store bunker så tæt på den bane, hvor traktoren der tømmer skraldespande på stranden kører, for så kan man måske lave en aftale med kommunen om at fjerne bunkerne.
– Det ville jo være fint, hvis vi kan lave et samarbejde mellem frivillige private og BRK, så vi kan finde en løsning. Jeg synes jo også, at man som privatperson har et ansvar, men der er grænser for, hvad vi kan gøre.
Hun er begejstret over, at der fortsat kommer flere og flere medlemmer på gruppen på Facebook, der skal sætte fokus på problemet og organisere strandrensningerne, og så er det hendes håb at budgetterne for næste år tilgodeser vedligeholdelsen af de bornholmske strande.