Myndighederne forsøgte at få fat i skib i en halv time inden det gik galt

Forsvarets Operationscenter forsøgte på flere måder at få kontakt med Beaumaiden inden grundstødningen.

De danske myndigheder gjorde i en halv time adskillige forgæves forsøg på at komme i kontakt med besætningen på det hollandske fragtskib Beaumaiden, inden skibet tidligt mandag morgen grundstødte ved Sorthat.

– Vi får nogle alarmer op, hvis vi kan se, at et skib er ved at gå på grund. Det får vi også her. Vi får den første indikation om, at det her kan gå galt cirka klokken 3, oplyser Klaus Thing Rasmussen, vagthavende officer i Forsvarets Operationscenter.

– Vi forsøger selvfølgelig straks at få kontakt med skibet ved at kalde via Lyngby Radio og ved at sende nødsignaler til skibet, og vi kontakter Rønne Redningsstation for at få redningsbåden Mads Jakobsen aktiveret i forsøget for at afværge grundstødningen.

– Men de går på grund en halv time senere, klokken halv fire, uden at vi har nået at komme i kontakt med dem. Vi gør, hvad vi kan, men fejler i forsøget, siger Klaus Thing Rasmussen.

Hvorfor er det, at I ikke kan få kontakt med dem?

– Det er et rigtig godt spørgsmål. Det er jeg sikker på, at der også er nogle politifolk, som interesserer sig for.

Det burde bimle og bamle

Hvad er jeres muligheder i en situation som denne for at få dem prajet og til at ændre kurs?

– Specifikt i denne hændelse har vi kaldt via Lyngby Radio. Skibene skal jo normalt lytte til kanal 16, men det reagerer de ikke på. Så bliver der udsendt et nødsignal, hvor det burde begynde at bimle og bamle på broen af skibet, hvis de havde sat det system op, og der var lyd på. Det sker der heller ikke noget ved, og så er det, at vi aktiverer Mads Jakobsen. På en god dag kunne de måske være nået ud. Vi har tidligere haft held med at komme ud og lyse på et skib eller banke på skibsskroget, og vi har også sat en mand ned på et skib med en helikopter, siger Klaus Thing Rasmussen.

– Vi gør selvfølgelig alt, hvad vi kan, alt efter hvad der geografisk er muligt, tilføjer han.

Der er ikke lang tid

Beaumaiden kom fra sydvest og var på vej mod Estland, da det grundstødte.

Er det geografien, der gør det svært at undgå grundstødningen i dette tilfælde?

– Hvis man følger den normale sejlrute, skal man dreje op i trafiksepareringen, og det er først, når et skib ikke drejer, og det ikke skal gå til Rønne, at vores systemer begynder at give alarm på det. Ellers ville vi få rigtig mange alarmer, for alle skibe har kurs mod Bornholm, når de kommer vestfra. Så det er først, når de ikke drejer, at vi begynder at interessere os for dem. Så skal vi finde ud af, om det er fordi de skal ankre, ind af have lods om bord, eller er der en anden årsag tll, at de ikke følger det almindelige trafikmønster.

– Og så er der ikke så lang tid fra, at man skal dreje op og til man rammer Bornholm, hvis man sejler med en almindelig hastighed. En halv time er ikke frygtelig lang tid, hvis man skal have vækket folk om natten og ud i en båd og gøre et eller andet, siger Klaus Thing Rasmussen.

Sådan gik det til

Forsvarskommandoen oplyser til den maritime nyhedsside Maritime Danmark følgende:

At Søværnets Operationscenter klokken 02.55, en halv time før fragtskibet gik på grund, blev klar over, at Beaumaiden var på kollisionskurs med Bornholm.

Klokken 03.01 forsøgte Søværnet at komme i kontakt med Beaumaiden via det digitale DSC-system og opkald på VHF kanal 16. Opkaldene, der blev gentaget flere gange, blev ikke besvaret.

Klokken 03.03 blev redningsskibet Mads Jakobsen i Rønne, alarmeret med ordre om at sejle ud til det hollandske fragtskib.

Imens fortsatte Søværnet med at kalde skibet, ligesom skibet og dets reder blev ringet op telefonist. Alt sammen uden resultat.

Klokken 03:15 blev Marinehjemmeværnet på Bornholm alarmeret.

Klokken 03:22 afgik redningsskibet Mads Jakobsen fra Rønne.

Klokken 03.27 gik Beaumaiden på grund ved Nyker Rev.