Mindeord: 'Kim Holm var en vindertype'

MINDEORD

Ole Rømer med familie har skrevet følgende ord i anledning af Kim Holms død:

En stor personlighed, min gode kammerat igennem 41 år er gået bort.

Kim Holm åndede ud lørdag aften den 9. januar.

Kim var født i København, men var bornholmer i sit sind, han elskede simpelthen Bornholm.

Kim var en rigtig ven, han var ikke en, der løb med sladder og talte aldrig dårligt om andre mennesker. Kim pralede ej heller. Han behøvede ikke sidde og fremhæve sig selv, og han lyttede opmærksomt til, hvad alle andre mennesker sagde. Kim brød sig ikke om snobberi, men satte en ære i at have køleskabet fyldt med gode varer fra Tyskland, ligesom hans mange cykler skulle være tip top, hans hjem og hans biler måtte gerne være med det nyeste. Sådan var Kim bare.

Et smittende humør

Kims og mit venskab begyndte i 1979 hvor Kim stemplede ind på Almegårds Kaserne, hvor jeg lige var blevet konstabel. Kim var født i 1956 og havde allerede aftjent værnepligten – han tog en uddannelse som reservedelsekspedient, og kom så tilbage til hæren, hvor han startede som konstabel i 3. kompagni.

Kim og jeg blev hurtigt venner, og Kims altid gode humør smittede af på mig og alle andre.

Kim var aldrig sur, tog livet for det det var, og en ting er helt sikker: Kim var bestemt ikke kedelig at være sammen med.

Kim var en vindertype, lige meget hvad han stillede op i, ville han vinde, og på Almegårds Kaserne står flere rekorder opnået af Kim Holm den dag i dag. De bliver meget svære at slå.

Han ville som sagt være den bedste i alt, lige fra fly- og panserkending, førstehjælp, orienteringslære m.v. og FUT – fysisk uddannelse og træning/tortur, hvor ingen havde en chance for at følge ham.

Jeg stoppede på kasernen i 1983, men selv om Kim og jeg ikke havde samme arbejdsplads længere, forblev vi rigtig gode venner gennem hele hans liv.

En dygtig maler

Kim havde mange gode år i hæren, og senere i livet startede han som maler. Kim var en meget dygtig maler og startede siden hen sit eget malerfirma, som han havde, indtil han blev syg med kræft.

Selv om Kim var syg, arbejdede han og prøvede at holde sig i form. En cykeltur på 100 kilometer var ingenting for Kim Holm, og indtil det sidste trænede han med øens bedste cykelryttere.

Kim fik sammen med Lone tre kærlige drenge, Nick nu på 43 år, Marck 39 år, Jack 38 år. For 18 år siden kom en efternøler til, nemlig Mick, som Kim havde med Annette. Mick bliver student til sommer, og Kim håbede, at han skulle overvære, at sønnen skulle have studenterhuen på.

Kim og jeg med vore koner og børn har igennem årene været på flere udenlandsrejser sammen, og vi har altid med interesse fulgt med i hinandens familier, holdt sammen lige fra mit og min kones bryllup i 1983, til barnedåb, konfirmationer, nytårsaftener, og ved andre festlige lag.

Et godt sammenhold

Hans fire sønner betød alt for ham, og det sammenhold, de havde alle fem, var dejligt at se. Marck og Jack kom hjem og lavede lækker mad til deres far. Nick som den ældste og Mick som den yngste var der også altid for deres far.

En hel del børnebørn var der også plads til i hjemmet – jo hos Kim Holm var der altid plads til alle.

Kim har været tapper under hele sygdomsforløbet. Med en som altid utrolig vilje skulle han i hvert fald have julen 2020 med, og det fik han også. Drengene var hos deres far i hele julen, mellemjulen, og nytåret og ja lige til det sidste, hvor du fik lov til at slippe, gamle jas.

For mig var det fantastisk at se den kærlighed, du fra dine fire sønner var omgivet af – det rørte mig meget.

Kim, for helvede altså – det var jo alt for tidligt, og det var jo nu snart, vi skulle til at gå og hygge os.

Jeg vil aldrig glemme vort venskab, Kim.

R.I.P. gamle kriger.