Militæranalytiker: Danmark bør gøre sig overvejelser om forstærkning af Bornholm

Militæranalytiker: Danmark bør gøre sig overvejelser om forstærkning af Bornholm
Danske F-16 kampfly skal bidrage til suverænitetshåndhævelse i Baltikum. Det er fly, som vi af og til ser ved Bornholm, nogle gange for at afvise russiske kampfly, når de kommer tæt på dansk territorium. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
NYHED | BORNHOLM | ABONNENT | 19. JAN 2022 • 15:30
Holger Larsen
Journalist
NYHED | BORNHOLM | ABONNENT
19. JAN 2022 • 15:30

Truslen fra Rusland gør, at Østersøen - som tidligere blev kaldt for Fredens Hav - er blevet et område med stor spænding. Det kan også få betydning for Bornholms sikkerhed, mener militæranalytiker Jens Wenzel Kristoffersen.


– Man kan ikke længere anvende betegnelsen Fredens Hav, som man sagde om Østersøen tilbage i 1980’erne og 90’erne. Jeg vil nærmere betegne det som et område med ret så stor spænding. En meget lille gnist eller misforståelse mellem Rusland og Nato vil kunne antænde et bål, som vil være svært at slukke igen.

Det siger Jens Wenzel Kristoffersen, analytiker ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, i en kommentar til den sikkerhedsmæssige situation omkring Ukraine, men også i forhold til de baltiske lande og østersøområdet.

– Det er en tilspidset situation, vi har i Ukraine, men også en begyndende tilspidset situation i østersøområdet, mener Jens Wenzel Kristoffersen.

Man har blandt andet oplevet, at seks russiske landgangsfartøjer har taget turen igennem Østersøen. I Sverige oplever man mystisk droneaktivitet over blandt andet atomkraftværker, og dronerne menes at komme fra havsiden. Sverige har sendt flere soldater til Gotland. Nato sender et hollandsk krigsskib til Østersøen, og Danmark bidrager med fregatten Peter Willemoes og fire F-16 kampfly til henholdsvis Natos stående flådestyrke og til suverænitetshåndhævelse i Baltikum.

Krig vil kunne brede sig

– Der er ingen tvivl om, at hvis der opstår krig i Ukraine, er der en potentiel risiko for, at det vil kunne brede sig til Østersøen. Det kan ske på samme vis ved, at Rusland opmarcherer styrker ved de baltiske lande, og så vil Nato være tvunget til at svare igen, siger Jens Wenzel Kristoffersen, der kalder situationen alvorlig.

Han henviser til den såkaldte musketered om, at angreb på et natoland er et angreb på hele Nato, og de tre baltiske lande – Estland, Letland og Litauen – har siden 2004 været medlemmer af Nato.

– Det er ikke på niveau med Cubakrisen endnu. Men det kan meget hurtigt spinne ud af kontrol. Jeg tror dog stadig, at Rusland vil tænke sig rigtig godt om, for der er store økonomiske interesser på spil. Ikke mindst i form af gas- og energiforsyningen til Europa, som giver Rusland store indtægter, siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Måske en mindre invasion

Militæranalytikeren mener, at meget kommer til at afhænge af resultatet af et møde fredag mellem de to udenrigsministre fra Rusland og USA, som mødes til et sidste afgørende mæglingsforsøg.

– Nato er klar til konstruktiv dialog mod Rusland, men vi vil ikke bringe fundamentale principper om europæisk sikkerhed i fare, lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod inden mødet.

Det er jo ikke for sjovs skyld, at svenskerne forstærker Gotland

Jens Wenzel Kristoffersen, analytiker ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet

Jens Wenzel Kristoffersen mener, at der fra russisk side kan blive tale om en invasion af måske en del af Ukraine:

– Putin kan ikke tåle at tabe ansigt i forhold til sin egen befolkning, så der vil måske komme en begrænset militær operation, som skal fremstilles som en succes og samtidig sende et signal til Nato om, at nu stopper den her udvidelsesfest, siger han.

Finland og Sverige

Rusland har krævet, at Nato ikke optager flere medlemslande. Jens Wenzel Kristoffersen mener ikke desto mindre, at man i de neutrale lande ved Østersøen, Finland og Sverige, bør overveje at melde sig ind i Nato.

– Sverige og Finland står efter min vurdering forsvarsmæssigt svagt og vil ikke være i stand til at forsvare sig selv. Man skal ikke male alt for meget fanden på væggen. Men jeg tror, at man i Finland og Sverige gør klogt i at overveje, hvad man agter at gøre rent alliancetilhørsmæssigt, netop fordi Østersøen vil være et spændingsområde. Det er utænkeligt at tro, at man kan holde sig neutral samtidig med, at Nato skulle gå ind i en konfliktsituation i de baltiske lande og gerne vil bruge svensk og finsk territorium, mener Jens Wenzel Kristoffersen.

Overvejelser om Bornholm

Militæranalytikeren mener, at den danske regering bør gøre sig overvejelser med hensyn til forsvaret af Bornholm.

– Det er jo ikke for sjovs skyld, at svenskerne forstærker Gotland. Det er ikke fordi jeg tror, at russerne vil til at indtage Bornholm, men med en god militær forudseenhed og planlægningshorisont bør man nok kigge på, hvad man gør på Bornholm – og det gør man sikkert også.

Mener du, at det ville være fornuftigt at forstærke Bornholm?

– Ikke på nuværende tidspunkt, men jeg synes, at man skal gøre sig sine tanker om, hvad man vil gøre på Bornholm i en situation, hvor Østersøen bliver et højspændingsområde, slutter Jens Wenzel Kristoffersen.

FÅ ABONNEMENT