Leder: Vær ikke bange for Putin

Bornholm, Gotland og Østersøen er kommet i søgelyset efter Ruslands voksende konflikt med Ukraine og Nato. Bornholm er sikker grund.

Der sker store ting rundt om os i denne tid. Seks russiske landgangsfartøjer er sejlet ned igennem Østersøen og er heldigvis sejlet væk igen. Sverige er plaget af utrygge og ukendte droner, der svæver rundt over landets atomkraftværker. Sverige har sendt soldater til Gotland, Nato har sendt det hollandske krigsskib Rotterdam til Østersøen, og Danmark har selv netop sendt fregatten Peter Willemoes af sted.

Det hele skyldes formentlig den voksende konflikt og trussel om krig mellem Rusland og Ukraine, hvor Rusland på den ene side opruster og truer med invasion, hvis ikke Nato garanterer at stoppe udvidelsen i retning af Rusland og opgiver støtten til Ukraine. Nato og Ukraine står på den anden side og kræver ubegrænset mulighed for udvidelse og ingen krænkelser af Ukraine. Dertil kommer blandt andet, at Europa rigtig gerne fortsat vil have billig russisk gas.

Vil konflikten ramme Bornholm med militære angreb? Nej. Det kommer ikke til at ske, og derfor skal vi heller ikke være bange. Vi er modsat Sverige medlem af Nato og er dermed beskyttet af musketér-eden, der siger en for alle og alle for en. Bliver Bornholm eller et hvilket som helst andet Nato-område angrebet, betragter forsvarsalliancen det som et angreb på alle dets lande og svarer igen med fuld kraft. Dermed er vi i bund og grund beskyttet af først og fremmest Amerikas enorme forsvar.

Selvom man skal tage landenes militære udgifter med et gran salt, så er de gode til at få proportionerne på plads: USA brugte cirka 5.000 milliarder kroner på militær i 2020. Rusland brugte i samme år kun 400 milliarder kroner. Det er derfor umuligt for Rusland at slå Nato og USA på størrelsen af militæret. Men Rusland er vokset sig til at spille en langt større militær rolle, end landets økonomi berettiger til. Det skyldes både den kolde krigs arv med verdens største atomarsenal, og at Putin magtstrategisk har spillet sine kort godt i sin tid som præsident.

Han udfordrer sine naboer og Nato, og han presser os. Det giver ham styrke internt i Rusland, hvilket han skal have for at sikre sin magt. Derfor slutter konflikten i Ukraine ikke bare fredeligt med en russisk underkastelse af Natos ønsker.

Men derfra og til at true Bornholm med missilangreb eller invasion er der meget meget langt. Og modsat Sverige og Finland, der står uden for Nato og dets årlige investering på 7.500 milliarder kroner i militær, er Bornholm på trods at sin udsatte position rigtig godt beskyttet.

Ruslands største styrke er, at de kan skræmme os - med jetfly i luftrummet, landgangsfartøjer i havet og droner på de svenske atomkraftværker. Bornholms bedste forsvar er ikke at lade sig skræmme og i stedet glæde sig over vores stærke nato-alliance.