Madskoler med ny fødevare hver dag

Madskoler med ny fødevare hver dag
I efterårsferien er der madskole fire steder på Bornholm. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
FERIE | BORNHOLM | 22. SEP 2021 • 08:21
Henrik Nielsen
Journalist
FERIE | BORNHOLM
22. SEP 2021 • 08:21

Rønne, Allinge og Østermarie er de tre byer, hvor der er mulighed for at komme på madskole tre dage i efterårsferien. Temaet er mad, madlavning og madglæde, og målgruppen er børn i alderen 7-12 år.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Udviklingskonsulent Sussie Holmtoft fra Bornholms 4H kalder "3 dage med Madskoler" for en lillesøster til de almindelige madskoler i sommerferien, og der er lidt mindre fokus på undervisning.

– Vi har lavet tre temadage, så madprogrammet til efterårsferiens kulinariske oplevelse har fokus på en ny fødevare hver dag, og vi har valgt kartofler, æg og æbler. De præcise aktiviteter og lege på de enkelte skoler bestemmes af de frivillige, fortæller hun i pressemeddelelsen.

Det er muligt at deltage på Søndermarksskolen og Åvangsskolen i Rønne, Kongeskærskolen i Allinge og i Det Levende Køkken i Østermarie.