Mad på bål har sat skovbunden i brand

Mad på bål har sat skovbunden i brand
Foto: Presse-fotos.dk
NYHED | 28. SEP 2024 • 13:07
NYHED
28. SEP 2024 • 13:07

Brandvæsnet er tidligt på eftermiddagen kørt til Rø Plantage, hvor et forladt bål har sat ild i skovbunden.

Et par der lørdag omkring middagstid gik en tur med hunden i Rø Plantage fik sig noget af en overraskelse, da de stødte på et rygende varmt område med små flammer på omkring halvanden kvadratmeter i skovbunden.

De valgte at ringe til Bornholms Brandvæsen, som straks rykkede ud med en sprøjte, en tankvogn og seks mand fra Allinge foruden indsatsleder Klaus Rønne Jensen.

– Det er et efterladt bål, som nogen har lavet mad på, kan man se, og det har spredt sig. Selvom det er mega vådt, så er skovbunden stadig nogenlunde tør, når vi kommer 10 centimeter ned, så der løber det bare nede i bunden stille og roligt, fortæller indsatslederen.

Han fortæller, at indsatsen er meget standard, når der er mindre brande i skov og plantage, og at koden er at kombinere vand og en skovl, så ildens bane under jorden bliver stoppet.

– Vi er 150 meter fra vejen, så der er et godt stykke, det ellers kan sprede sig på.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT