'Hvis du står i lort til halsen, så vær glad for du stadig kan fløjte'

Kennet Larsen mistede livsglæden, da han i 2016 var involveret i en voldsom bilulykke, som efterlod ham med tinnitus, piskesmæld og en diskusprolaps i nakken. Men da hans bror pludselig blev ramt af to store hjerneblødninger, blev Kennet mindet om, hvor dyrebart livet er.

Kennet Larsens liv tog en drejning, da han for otte år siden kørte ind i en parkeret bil, der holdt på en mørk vej. Han gik fra at være en "helvedes karl", som havde fuld tryk på arbejdslivet som mekaniker, til fuldstændig at miste livslysten grundet de mén, han fik af ulykken.

– Ligesom alle andre mennesker har jeg jo været en del af det der hamsterhjul, hvor man bare har løbet hurtigere og hurtigere, mere og mere, og kunnet det hele. Men pludselig kunne jeg ingenting og havde det virkelig slemt. Det var fucking hårdt, siger Kennet Larsen, som havde svært ved at acceptere et liv med konstant tinnitus, piskesmæld og hovedpine.

– Jeg havde opgivet livsglæden, og havde jeg ikke haft mine børn, så havde jeg hængt mig i skoven. Så langt nede var jeg på det tidspunkt, fordi jeg kunne ikke se, at livet kunne noget som helst længere, når jeg ikke kunne noget som helst.

Det var først to år efter ulykken, at han for alvor opdagede, at han godt kunne få noget godt ud af sit liv trods sine mén. Den åbenbaring kom desværre på en trist baggrund, da hans bror blev ramt af to store hjerneblødninger i september 2018.

– Han sidder nu som en grøntsag ude på et plejehjem og kan ingenting, siger Kennet Larsen, som blev mindet om, hvor dyrebart livet er.

– Livsglæden er det vildeste, du kan miste, konstaterer han.

I dag lever han stadigvæk med mén fra bilulykken, men han forsøger ikke at lade sig begrænse af dem.

– Det har været op ad bakke, men jeg er stille og roligt kommet tilbage til livet. For livet har lært mig, at hvis du står i lort til halsen, jamen så vær glad for, at du stadig kan fløjte. Og hvis du har mulighed for at skovle lorten væk, så er du forpligtet til at gøre det.

Smilet er i dag stort, når Kennet Larsen er på arbejde. Arkivfoto: Berit Hvassum

Får energi på gokartbanen

Selvom Kennet Larsen ville ønske, han aldrig havde kørt ind i den parkerede bil, har ulykken medført nogle positive ændringer for ham. Grundet sine mén kan han ikke arbejde lige så hårdt, som han gjorde før, så han er blevet tvunget til at sætte tempoet ned, og det har gjort noget godt for ham.

I dag arbejder han ikke som mekaniker længere, men kan selv styre sine arbejdstider som indehaver af Bornholms Gokart Center i Bodilsker.

– Da jeg var ansat som mekaniker og ringede og sagde, at jeg var syg, så blev jeg tit spurgt, om jeg ikke bare kunne komme i to timer... Efter jeg startede mit gokartcenter, har jeg kunnet bestemme selv, om jeg kommer, når jeg har det skidt, siger han.

Ofte tager han dog alligevel på arbejde i gokartcenteret, selvom han har det dårligt, for det giver ham ny energi at se børn og voksne køre om kap.

– Selvfølgelig er der også regnvejrsdage i gokartcenteret, hvor man ikke lige har energi. Men når folk så kommer ud på banen og smiler og er glade, og vi får så meget ros for de forskellige ting, så hygger jeg mig. Jeg har det bare super fedt, når jeg er på arbejde, og jeg nyder hver dag.

Når han kommer hjem, kan han nogle gange godt mærke, at han måske burde have taget en fridag. Men han er blevet bedre til at lære sine egne begrænsninger at kende.

– Ulykken har lært mig, at hvis jeg laver for meget, så ligger jeg dagen efter med hovedpine og kan ingenting. Tidligere kunne jeg godt brænde mig selv fuldstændig af i en hel uge, men nu er jeg blevet meget bedre til at lytte til kroppen. Ellers ødelægger man sig selv.

Og hvis han skulle glemme at tage den med ro, har han en omsorgsfuld storebror, som minder ham om det.

– Min ældste bror er ham, der har lånt mig alle de sindssygt mange penge, vi har brugt til at lave gokartcenteret. Og det eneste han har sagt er: "Du passer på dig selv, for jeg skal ikke miste to brødre. Jeg har mistet en, jeg skal ikke miste endnu en."

Er en uklog humlebi

At Kennet Larsen nu kan bruge sine arbejdsdage i et gokartcenter skyldes stædighed. Han nægtede at give op, selvom mange ikke troede på projektet med at omdanne staldene, som tidligere husede Bornholmerhanen, til en gokartbane. Sværest var det at få tilladelserne fra kommunen. Det tog to år.

– Der var jo ingen, ingen, der troede på det. Kommunens rådgiver prøvede fire gange at tale mig fra det. "Er du klar over, hvor mange regler der er? Er du klar over, hvad det koster? Er du klar over, hvor svært det er med sikkerhed?" De var bare sådan, at det kan jo ikke lade sig gøre, siger Kennet Larsen, som også måtte høre meget for placeringen. Sådan noget skulle da ligge i Rønne og ikke midt ude på landet i Bodilsker, mente mange.

– Havde jeg gået til Nordea og ville låne penge til sådan noget her, så var jeg nok også blevet hentet og lagt i en langærmet trøje.

Han lod sig ikke slå ud af skepsissen, snarere tværtimod. Sådan var det også, da han startede Bodilsker Håndbold op igen og begyndte at sælge skrabelodder for at samle penge ind til klubben. Eller da han sagde til sin kammerat, at han ville få gokart på skoleskemaet. Begge ting lykkedes da også.

– Hver gang der har været nogen, der har sagt, det kan du ikke, så har det motiveret mig. Så har jeg det sådan, jeg skal fandme vise dig!

– Den der fandenivoldskhed, den kommer nok af, at jeg ikke er særlig klog. Havde man været klog, så havde man ikke gået i gang med alt det, jeg laver. Men det er jeg heldigvis ikke, så jeg nyder bare, at jeg er lykkelig uvidende om, at jeg ikke kan flyve, og jeg ikke kan de ting, jeg gør.

Kennet Larsen håber stadig på, at madskolen overlever - i et eller andet omfang. Arkivfoto: Holger Larsen

Kæmper for madskolen

I øjeblikket er Kennet Larsen igen i gang med at trodse alle odds. Han er nemlig formand for skolebestyrelsen på Paradisbakkeskolen, og dermed er han også i spidsen for den kamp, som foregår lige nu med at forsøge at redde madskolen, som blev sparet væk i forbindelse med det kommunale budgetforlig for 2025.

Alle partier står bag budgetforliget, så på papiret ser det svært ud at få omstødt beslutningen, men det får ikke Kennet Larsen til at kaste håndklædet i ringen.

Du giver aldrig op?

– Nej, det er min livsfilosofi. Hvis de siger nej, så betyder det bare, at jeg gør noget andet. Det betyder ikke nej.

Tror du på, at madskolen kan bestå i et eller andet omfang?

– Ja, i et eller andet omfang. Den løfter så meget og så godt, så det kommer til at bestå i et eller andet omfang. Jeg kan bare slet ikke se, hvilket omfang og hvordan strukturen skal være. Det er det, der gør det pissesvært.

Hvordan har du med at være frontfigur for sådan en kamp?

– Vi prøvede det jo også for tre år siden, så jeg er ikke uvant i det. Og jeg stiller mig jo ikke frem for egen vindings skyld. Jeg stiller mig jo frem for at gøre noget for at hjælpe børnene og de unge mennesker på Bornholm, siger han og peger på, at madskolen er vigtig af flere forskellige grunde.

– Der er lavet en undersøgelse, som siger, at 50 procent af danske skolebørn er sultne i løbet af en skoledag. Og mellem 20 og 25 procent af de madpakker, der bliver smurt, bliver ikke spist.

– Jeg har også kendskab til en mor, som ville flytte til Bornholm med sine to børn og havde valgt Nexø Skole, fordi der var madskole. Hun har nu sagt til mig, at hun tror ikke, hun flytter til Bornholm alligevel.

Han mener derfor, at regionskommunen lige så godt kunne spare tilflytterguiden væk, for når man sparer madskolen og mange andre ting væk, så er der alligevel ikke noget at lokke folk til øen med.

– Og der er altså blevet for langt imellem politikerne og borgerne, hvis 2.000 underskrifter på så kort tid ikke kan gøre, at det kan blive taget op og revurderet, siger han.

Passer mig fint at fylde 50

Fordi han er travlt optaget af at forsøge at redde madskolen, planlægger han ikke nogen stor fest, når han tirsdag fylder 50 år. Men det passer ham egentlig fint, at fødselsdagsfesterne foregår lidt mere stille og roligt, for det passer med, hvordan hans liv ellers har udviklet sig.

– Til min 40-års fødselsdag gik det vildt for sig. Der var vi 125 mennesker derhjemme, og vi havde otte biler, som vi kørte markræs med. Vi havde også 1.000 lerduer og 1.200 patroner og seks forskellige pile og buer, som vi havde en skydeinstruktør til at stå og hjælpe os med. Vi havde crossmotorcykel, vi lå og kørte på, og vi havde en driving ranch med golfkugler og putter. Og vi havde en skattejagt, som en adventuremand havde sat op i skoven.

– Min 40-års fødselsdag startede klokken 10 om formiddagen og sluttede klokken halv syv om morgenen dagen efter. Så folk har jo nu spurgt mig, hvad der kommer til at ske, når jeg fylder 50. Men lige nu har jeg for meget andet om ørerne, og jeg har ikke energien til det.

I stedet vil der tirsdag være åbent hus i gokartcenteret, hvor to ansatte vil stå og grille pølser og servere fadøl.

– Og så vil jeg bare hygge mig. Det er den måde, jeg vil holde min 50-års fødselsdag på.

Hvordan er det at fylde 50?

– Jeg er et sted i livet nu, hvor det passer mig så fedt, at jeg bliver 50. Jeg er cirka halvvejs i livet, og det svarer til, at nu har jeg lært at cykle, så nu skal jeg bare cykle rundt resten af mit liv og nyde det, jeg kan.

– Jeg synes virkelig, det er fedt. Man er et sted, hvor man kan sidde og kigge på livet og tænke: Kæft, hvor er det fedt. Og det troede jeg ikke, at jeg skulle for otte år siden.

Kennet Larsen

Født og opvokset i Pedersker, som han mener burde staves med æ. – Man er ikke stolt over at være pærskerbo, man er taknemmelig over det, plejer han at sige.

Uddannet mekaniker, er nu indehaver af Bornholms Gokart Center i Bodilsker.

Formand for skolebestyrelsen i Paradisbakkeskolen. Har siddet i bestyrelsen i 19 år.

Har tre børn, Sisse, Fie og Linus. Har en kæreste, som også er fra årgang 1974.