Eventyrlig natur i Ronja Røverdatters Rævedal

I Almindingen gemmer sig en perle med storslået natur og masser af spisesvampe.

Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter levede i fantasien i meget øde og vilde svenske bjerge. Hvis hun skulle vælge et andet sted kunne det godt være på Bornholm.

Den lille skjulte sprækkedal i Almindingen med navnet Rævedalen har nemlig den samme natur. Med store klipper og nedfaldne sten med mos og bregner findes sumpede vandhuller med smalle gangbroer og underlige svampe. På denne tur skal vi opleve den skjulte naturperle og se øens sidste jagtsten med kongelig navnetræk og den lokale rokkesten.

Hvor: Turen udgår fra den store parkeringsplads i skoven ved Lilleborg i Almindingen. Landevejen Rønne – Svaneke ved 14 kilometer mærket. I alt er vandreturen på fire kilometer. Der kan være glatte sten med mos og rødder på stien, men turen er let uden stigninger. Husk en kurv til de indsamlede spisesvampe.

Mængder af nedfaldne sten skaber fin stemning i sprækkedalen.

Det mystiske stednavn

Sprækkedalen kaldes faktisk Store Rævegænge, der findes også en Lille Rævegænge.

Begge navne hentyder til genveje mellem nogle moser. Der er kun en sti gennem den store dal, der er også en mere dramatisk natur. Hele området ligger 143 meter over havets overflade, der er derfor vandspring. Vandet fra Kohullet føres gennem Store Rævegænge til Puggekullekær og derfra videre til Åremyr og Læsåen der udløber ved Boderne på Sydvestbornholm. Mens vandet fra Lille Rævegænge føres til Vettemose og derfra mod Spagere Å til Kobbeåens udløb syd for Gudhjem.

Den lille skovmose kaldes Kohullet. Den ligger 143 meter over havet.

Vandreturen

Fra parkeringspladsen går man tværs over landevejen, og følger Rokkestensvejen.

Kort efter skal man følge skovstien mod venstre. Det er den gamle landevej gennem Almindingen. Ved den første sidevej mod højre ses en sten med navnet Kohullet, og den vej følges til, man mod venstre ser den lille mose med det sjove navn. Navnet er gammelt og hentyder nok til en druknet ko fra dengang, der gik løse kreaturer her. Det er en smuk skovsø med høje klipper i baggrunden og mos af tørv langs kanten. Heldigvis er der en bænk, hvor man kan sidde og nyde synet.

På de vådeste steder i Rævedalen er der udlagt smalle gangbroer.

Eventyret i Store Rævegænge

Ingen skilte henviser til stedet, man følger bare stien langs søen mod højre, og uden varsel kommer man direkte ind i den smukke sprækkedal.

Her er ingen høje klipper. Men overalt ligger der store sten, som er faldet ned til bunden af forvitring, dækket af mos og små bregner. Der er små sumpede vandhuller. På stien er der de vådeste steder lagt gangbroer, og overalt vokser der mos af mange forskellige arter. På de mest fugtige steder vokser der spagnum, også kaldt hængesæk, det er livsfarligt at bevæge sig derud. Så bliv på stien. Andre arter er jomfruhår og stjernemos der ligner små julestjerner. Man kan også se cypresmos og små runde puder af gråmos. Med navnet pudemos bruges det til juledekorationer. Hos blomsterhandlerne er de dyre, her kan mosset samles gratis, Almindingen er en Statsskov.

Mærkelige svampe på et råddent birketræ er birke poresvamp.

Junglestemning i sprækkedalen

Fra de små sumpede vandhuller siver små bobler af sure gasser op. Samtidig skaber de mange bregner en stemning af urskov.

Om sommeren vokser der nøkkeroser og den lille blærerod, en kødædende plante. Fra vandet kommer den ene generation efter den anden af søde små larver op for at blive til de stikkende myg. På de halvrådne væltede træer vokser der underlige svampe i gule og grå farver, og langs stien ses mængde af blåbær med sorte bær og tyttebær med røde bær.

Mange svampe

Da der sjældent kommer mennesker, kan der også findes mange spisesvampe. Under birke vokser birke rørhat, andre steder spiselig rørhat og punktstokket rørhat, der bliver blå ved berøring. Måske høres små pip fra fuglekongerne oppe i granerne eller hæse skrig fra nogle ravne. Store Rævegænge er en eventyrlig naturperle.

Spiselig rørhat kaldes også Karl Johan.

Skovmosen Pukkekullekær.

”Puggekullekær”

Efter 400 meter slutter eventyret lige så hurtigt, som det begyndte, ved en anden smuk skovmose med navnet Puggekullekær.

Måske ligner den andre moser, men de omgivne træer skaber flotte spejlbilleder. Ved bænken vokser der både blåbær og tyttebær. Navnet er lidt af en gåde. Frøer kaldes med øens dialekt for én ”pugga”, det navn blev senere ændret til ”pygga”, den lokale dialekt for filipenser. Der måske hentyder til skovbundens mange små sten der minder lidt om bumser.

Vildtsten med C6. Kong Christian 6. jagt sten fra 1730

De sidste kongelige vildtsten

Den lille skovsti ender ved en større skovvej, kaldt Rokkestenvej. Rokkestenen ses senere, så følger skovvejen mod venstre indtil man møder en tværgående skovvej kaldt for Jagtvej. Vejen følges til højre omkring 100 meter til man ser et trampet spor under grantræerne mod venstre.

Her ses en opsat sten med indhugget C 6. Der hentyder til Christian 6. (konge 1730 – 1746). Længere fremme står mod højre en sten Frederiks 4. navnetræk. (1699- 1730). Kongernes jagter efter bornholmske krondyr var stor, og vildtbanen blev allerede i 1600 markeret med store pæle af egetræ. Da de rådnede væk, blev de afløst af sten med kongernes navnetræk. De sidste ses på Jagtvej.

Allerede i 1581 kom kongens jægere til Bornholm for at skyde kronvildt. Der blev sendt 48 tønder hjortekød til Kronborg. På jagten i 1630 skød man 200 krondyr og samme antal i 1635. Da Christian 5. i 1671 havde anlagt Jægersborg Dyrehave kom 30 kronhjorte fra Bornholm og det gentog sig nogle år efter, de københavnske krondyr har således bornholmske gener.

Flere isvintre i træk mellem 1750 – 1751 dræbte mange af øens krondyr. Samtidig mistede kongernes deres jagtinteresse, og jagten på øens krondyr blev frigivet. Det blev dyrenes skæbne, øens sidste kronhjort blev nedlagt i 1785.

Den lille rokkesten vejer 15 tons.

Rokkestenen

Derfra returneres til Rokkestensvej og går mod venstre. Kort efter ses stenen midt i den mørke granskov til højre.

Den 15 tons tunge sten kom med isen under istiden for 25.000 år siden, ligesom tusindvis andre vandreblokke. Da isen smeltede havnede den ovenpå et leje af grundfjeld og den og to andre kunne rokke. De store rokkesten blev en bornholmsk turist seværdighed.

På Bornholm var der foruden de tre i Almindingen også tre i Rutsker Højlyng, samt en 30 tons rokkesten i Paradisbakkerne. Alle rokkesten har i dag mistet denne evne, den sidste der kunne rokke var den der ses her. Prøv det selv. Derefter følges skovvejen mod højre, passerer et område af skoven med fri teltning og fortsætter nedad til landevejen. På den modsatte side af vejen findes turens parkeringsplads. Rigtig god tur.