Bor i en lille købstad
med mange biler.
Også måger er her nok
af flere end nok
De øver sig i at synge
men de lærer det aldrig.
De burde satse på noget andet og mere lydløst.
Hvis de bare stod på en tagryg
og stirrede tavse ud over havet
ville det gøre vort samvær
næsten konfliktfrit.
PETER POULSEN OG BORNHOLMTidende bringer efter aftale med Peter Poulsen uddrag fra digterens store bagkatalog – digte, hvor Bornholm på den ene eller anden måde har bidraget med inspiration. Stenkast står i Sæbebobler, 2022.