Lokale frygter, at båd bliver slået i stykker
Ubemandet motorbåd er drevet på grund ved Sandvig Strand.
Søndag eftermiddag er der fyldt godt op på parkeringspladserne for foden af Hammerknuden. Det er ikke kun fordi det er endnu en fantastisk sensommerdag, som lokker til en tur på Sandvig Strand.
Men det er også fordi der her tæt på stranden, lige ved siden af badebroen, er kommet en ekstra "attraktion": En motorbåd er sejlet på grund.
Der er ingen navne eller kendetegn på båden – bortset fra typenavnet Apollo 32, som er en 32 fods motorbåd, godt ni meter lang og tre meter bred.
Blandt nogle af de lokale går snakken om, at båden risikerer at blive slået helt i stykker, hvis det bliver blæsevejr fra øst.
Der er ingen navn eller andre synlige kendetegn på båden, hvilket skaber en del undren. Foto: Holger Larsen
Kommer aldrig ud at sejle
Men det løb er allerede kørt, mener strandfoged Mogens Christensen, som holder øje med kysten på denne strækning, og som tidligt fredag morgen kunne konstatere, at båden nu var drevet ind på klipperne, næsten helt inde ved stranden.
– Bunden er slået i stykker, og den er fyldt med vand. Der er kommet små stykker fra bunden i land. Den kommer aldrig ud at sejle igen. Den ligger tungt nu, og der skal meget blæsevejr til at flytte båden, mener Mogens Christensen.
Den "mystiske" båd har i nogle dage vakt opsigt i området. Tirsdag aften var Beredskabsstyrelsen ude at kigge på båden, som på det tidspunkt havde ligget for anker i bugten et par dage. En anmelder mente, at båden var begyndt at drive ind mod land. Det var dog ikke tilfældet, men det skete derimod natten til fredag.
– Men den har været inde på klipperne en gang før for en halvsnes dage siden, hvor ejeren selv sørgede for at få den trukket ud og lagt for anker ude i bugten, siger Mogens Christensen, der undrer sig over, at båden tilsyneladende har ligget der ubemandet.
Den strandede båd ved Sandvig Strand får meget opmærksomhed. Foto: Holger Larsen
Den store udfordring
Strandfogeden rapporterede fredag morgen grundstødningen til Bornholms Politi. Herfra tilkaldte man brandvæsnet, der sendte to mænd i våddragter om bord på båden. De konstaterede, at der ingen mennesker var om bord, men at klipperne havde slået hul i båden, oplyser TV 2/Bornholm.
Politiet oplyste til tv-stationen, at ejeren af båden er orienteret.
Bornholms Politis vagthavende oplyser søndag til Tidende, at der ikke umiddelbart er mere politimæssigt i sagen, men at udfordringen med at få båden bjærget nu ligger hos ejeren/forsikringsselskabet.

MEST LÆSTE
SPONSOREREDE MEDDELELSER

Å rekorera
(med tryk på tredje stavelse) at rekvirere.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration