Leder: Sol over Kildevad

LEDER

Skal omkring 20 hektar ved Kildevad omkring en kilometer syd-vest for Østerlars plantes til med solceller? Nu søger kommunen ideer og forslag, som det hedder, hos offentligheden. Så lad os da bare lægge for: Som sagen ligger oplyst, tyder alt på, at det er en helt fin idé.

Det første at holde sig for øje er, at sagen her ikke handler om solceller eller ej på Bornholm. Hvor de end skal placeres, skal Bornholm i de kommende år finde ikke bare 20, men 50 hektar til solcelleparker. Den slagplan godkendte kommunalbestyrelsen, da den vedtog kommunens nye energistrategi.

For det andet vil en solcellepark ved Kildevad tjene mere end bare ét fornuftigt formål. Kildevad ligger i et område, hvor der bliver indvundet vand, men netop her er vandet så forurenet med nitrat, at det ikke bliver betragtet som almindeligt drikkevand.

Sagen her handler ikke om solceller eller ej på Bornholm. Hvor de end skal placeres, skal Bornholm i de kommende år finde ikke bare 20, men 50 hektar til solcelleparker.

Miljøstyrelsen pålagde allerede for adskillige år siden kommunen at gøre noget ved problemet, og pålæg fra Miljøstyrelsen er ikke som pålæg købt i brugsen. Det sidste kan man vælge at spise eller ej. Med pålæg fra Miljøstyrelsen gælder derimod ingen kære mor.

Kommunen har bøvlet en del med at finde en forklaring på Kildevad-vandets høje indhold af nitrat, men har ikke kunnet isolere nogen årsag til problemet. Til gengæld føler man sig ret sikker på, at det at tage de cirka 20 hektar ud af den intensive landbrugsdrift på stedet vil hjælpe på vandkvaliteten, og dermed har man vel egentlig også peget på en årsag. Men lad det nu ligge, for uanset hvad kan man slå flere fluer med ét smæk sådan her.

En tredje god grund handler om, at vi får brug for solenergi. En kommende solcellepark ved Kildevad vil alene kunne dække elforbruget for cirka 4.000 bornholmske husstande, og desuden går det hurtigt mod en fremtid, hvor både transport og varmeforsyning vil blive mere og mere baseret på el. Derfor bliver der brug for mere grøn strøm, også på Bornholm og også produceret på Bornholm.

Så kan man sige, at solceller ikke just pynter i et landskab. Men det gør fabrikker, elmaster og en hel del andet heller ikke, men dem accepterer de fleste af os gerne, fordi de tjener nogle formål, som vi gerne vil have tjent. Her handler det for mange af os om, at vi optager både vindmøller og solcelleparker på den liste af ikke specielt kønne, men alligevel acceptable installationer, som vi alle går rundt med i hovedet, de fleste af os uden at tænke videre over det. Begge dele tjener jo faktisk et endnu mere stort og værdigt formål end master og fabrikker, nemlig at yde et bidrag til at undgå den helt store klimakatastrofe.

Der er nogle naboer, der naturligvis skal tages alvorligt. Men heldigvis er der ikke mange: Fire ejendomme vil få 200 meter til solcelleparken, mens to vil komme tættere på end 200 meter og derfor have krav på en kompensation. Bornholm har megen spredt bebyggelse, og det gør det vældig svært at finde 20 hektar uden en eneste naboejendom. Og igen: Til solceller skal kommunen altså finde 50.

Klart mere taler for end imod. Skal vi have en debat, så lad den hvile på fakta. Lad det være startskuddet herfra.