Landmand med drømme: Svinene skal skiftes ud med proteinrige afgrøder

LANDBRUG

Mellem vision og virkelighed

Bornholm kan snart byde velkommen til en ny økologisk jordbruger, efter at det kort før nytår lykkedes en lille gruppe ildsjæle at rejse kapital til aktieselskabet Økojord Bornholm.

Samtidig er regionskommunens, landbrugets og Gourmet Bornholms fælles fødevarestrategi tæt på at kuldsejle, og målet om at nå en selvforsyningsgrad på 40 procent i de offentlige køkkener er langt fra nået.

Bornholms Tidende sætter i en artikelserie fokus på fødevareproduktion, selvforsyning og de kommende skærpede krav til landbruget. Hvad er vision, og hvad er virkelighed?

Jens Brandt fra Lundegård laver Bornholmergrise sammen med ti andre bornholmske svinebønder med Danish Crown som slagteri og Coop som aftager.

Bornholmergrisen er et mellemstort nicheprodukt, som er kendetegnet af, at svinene har lidt mere plads og lidt mere dyrevelfærd. De øvrige svineproducenter på Bornholm, og dem er der cirka 40 af, laver konventionel produktion og følger standardkravene.

Jens Brandt leverer knapt 5.000 Bornholmergrise til slagtning om året, og det kan han godt leve af, når priserne på svinekød er gode, bedyrer den 55-årige landmand fra Svaneke.

– Er der god økonomi i svineproduktionen, så har jeg det også godt. Så kan jeg leve af det og endda ansætte en til at hjælpe mig, siger han.

Men spørgsmålet er, om han vil.

Har gået med tanken længe

I modsætning til konventionelle landmænd, der driver svineproduktionen som en helt almindelig virksomhed med ansatte og MUS-samtaler, så har Jens Brandt nemlig drømme.

– Min drøm er at undersøge: hvad kan vi her på vores breddegrad, som andre ikke kan, siger han.

Efter 12 år med Bornholmergrisen er Jens Brandt klar til at tage fat på et helt nyt kapitel, som handler om at fremstille proteinrige afgrøder til human ernæring.

Derfor stiftede han i efteråret producentforeningen Food Bornholm sammen med 11 lokale landmænd. Målet er at få en forretning ud af at dyrke frø, linser, ærter, bønner og andre proteinrige afgrøder til detailhandel, restauratører og Bornholms Valsemølle.

Jens Brandt indrømmer, at han har gået med tanken længe.

– Det er min idé, men jeg havde ikke rigtig tid. Det var Thomas (Bay Jensen fra BLF, red.) der sparkede mig i røven og sagde: Nu skal du videre, min ven.

Vi kan sagtens lære at spise mindre kød

Food Bornholm har i hele processen fået støtte fra Bornholms Landbrug og Fødevarer, der blandt andet hjælper med at undersøge afsættelsesmuligheder. Det er endnu ikke lykkedes at få en aftale med en indkøber, siger Jens Brandt.

– Vi bliver positivt modtaget overalt, alle siger, at vores projekt er helt fantastisk. Det er bare det der med kontrakten. Men nu går vi i gang, og så får vi lidt produkter at køre rundt med, siger Jens Brandt.

30 år som landmand på Bornholm har givet Jens Brandt et godt kendskab til udfordringerne med nicheproduktion.

– Alle, der har prøvet at lave fødevarer her på øen, støder ind i den samme udfordring: du kan købe det billigere et andet sted, siger Jens Brandt og nævner indiske linser som eksempel. Det er ikke noget, man har lyst til at ligge ved siden af i supermarkedet.

Samtidig følger Jens Brandt med i udviklingen på det globale fødevaremarked og læser tykke FN-rapporter om miljø og klima. Tendensen er klar: efterspørgslen på plantebaseret føde er stigende. Og selv om han gerne sætter et halvt kilo kød til livs om dagen, så kan han godt se fornuften i at lægge kosten om.

– Selv om jeg producerer kød selv, så mener jeg da ikke, at det er rigtigt, at vi skal vælte os i alt det kød. Vi kan sagtens lære at spise mindre kød, siger han.

Klar til at blive møller

Nu har Jens Brandt plantet tre hektar til med ærter, som skal sælges som proteinafgrøde til human ernæring.

Griseproducenten fra Lundegård glæder sig til at se, om drømmen holder. Men han er glad for, at han ikke er alene om forsøget.

– Det er fantastisk at være 12 landmænd om det her. Jo flere vi er, jo mere kan vi sikre en fast leverance. Hvis vi får en købsaftale, skal vi jo kunne leve op til kontrakten. Det vil sige, at vi får en overproduktion, som vi kan bruge til grisene. Så bliver der ingen restproduktion, siger Jens Brandt.

Han er klar til at lægge om, hvis strategien holder vand i virkeligheden.

– Hvis jeg kan leve af at sælge bønner og linser, så sætter jeg da gerne grisene ud og laver nogle møllerimaskiner derude, siger han og nikker ud mod stalden.

– Måske kan jeg via Food Bornholm lave en ny gren, man kan leve af. Det er drømmen.

Jens Brandt leverer årligt 5.000 Bornholmergrise til Coop. Men nu er han klar til at prøve kræfter med noget andet: proteinrige afgrøder til human ernæring. Foto: Jens-Erik Larsen

Jens Brandt om Fødevarestrategien: Langt fra snak til handling

Jens Brandt kender den bornholmske fødevarestrategi og har deltaget i et par såkaldte 'tandhjulsmøder' – Jens Brandts betegnelse for snak, uden at der kommer noget ud af det.

Men han har også ros tilovers for det arbejde der lægges i at bringe fødevarebranchens forskellige parter sammen.

– Sidste år inviterede Gourmet Bornholm repræsentanter fra blandt andet Magasins Mad & Vin, Coop og Roskilde Universitet til Bornholm, og det var virkelig et spændende møde om, hvordan man skaber ny kreativitet. Jeg præsenterede vores linser for de to drenge fra Mad & Vin og de sagde med det samme: dem kan vi i hvert fald sælge! Bare fordi de ser flotte ud.

– Det er givtigt at sidde sammen med en masse vidende mennesker og tale visioner, siger Jens Brandt.

Men der langt fra vision til virkelighed, når man går fødevarestrategiens målsætninger efter i sømmene.

– Der er mange fantastiske historier om borholmske fødevarer, men når man ved hvad der ligger bagved, så er virkeligheden den, at mejeriet tjener penge, Lehnsgaard tjener penge – resten får hjælp fra andre.

Fakta

Jens Brandt har i snit mellem 1.200-1.400 Bornholmergrise grise i stalden, som opfedes fra 15 til 120 kilo.

Bornholmergrisen

Søerne går frit i rene, tørre stier med fri adgang til grovfoder. Smågrisene fødes i stalden og vænnes først fra soen efter minimum 28 dage. Grisene har krølle på halen, da halekupering ikke er tilladt. Grisene har 30 procent mere plads at udfolde sig på end konventionelle staldgrise. 70 procent af foderet er produceret på Bornholm.

Kødet: Fedtmarmorering er primært bestemt af genetiske forhold og derfor indgår der altid minimum 50 procent Duroc i bornholmergrisen. Tilses af dyrlæge hver måned.

Forhandles i blandt andet Kvickly, Superbrugsen og Irma.