Bornholmergrisen er den glemte succeshistorie

LANDBRUG

Mellem vision og virkelighed

Bornholm kan snart byde velkommen til en ny økologisk jordbruger, efter at det kort før nytår lykkedes en lille gruppe ildsjæle at rejse kapital til aktieselskabet Økojord Bornholm.

Samtidig er regionskommunens, landbrugets og Gourmet Bornholms fælles fødevarestrategi tæt på at kuldsejle, og målet om at nå en selvforsyningsgrad på 40 procent i de offentlige køkkener er langt fra nået.

Bornholms Tidende sætter i en artikelserie fokus på fødevareproduktion, selvforsyning og de kommende skærpede krav til landbruget. Hvad er vision, og hvad er virkelighed?

Brian Kofoed fra St. Muregård leverede de første Bornholmergrise til Coop i 2008. Dengang slagtede man cirka 200 af de særligt forkælede grise om ugen. I dag, 13 år senere, er tallet femdoblet.

– Sidste uge var vi oppe på 1.600. Set med bornholmske øjne er vi en bragende succes, siger Brian Kofoed. Han har været med i bornholmergriseeventyret fra starten, og han kan i dag konstatere, at de specialavlede grise, der vokser op i stier med god plads og ekstra dyrevelfærd, har overhalet frilandskonkurrenterne i både kilo og kroner.

– Vi øger salget hvert år. Nogle år går det lige ud, men vi har stigende tonnage år efter år. Vi er Danmarks største nicheprodukt inden for svinekød på hjemmemarkedet, større end både Friland og økologi, siger han.

Brian Kofoed har ikke de seneste tal, men han husker, at specialsvinekød i 2016 udgjorde ni procent af Coops samlede svinekødsomsætning. Heraf tegnede Bornholmergrisen sig for fem procent af omsætningen.

Danskerne vil som helhed ikke betale for dansk svinekød, siger Brian Kofoed. Men de få, der vil, betaler gerne ekstra for dyrevelfærd. Arkivfoto: Allan Rieck

Vi bliver aldrig trukket op af hatten

I den bornholmske fødevarestrategi, som blev lanceret i 2017 i et samarbejde mellem regionskommunen, Bornholms Landbrug & Fødevarer og Gourmet Bornholm, omtales Bornholm som fødevare-Danmarks svar på Silicon Valley.

Bornholm er "fyrtårnet i det danske fødevareland", hedder det i den indledende tekst. Der nævnes ingen virksomheder eller mærkevarer i teksten, men flere steder optræder billeder af en gris.

Af grunde, som Brian Kofoed ikke kan redegøre for, bliver Bornholmergrisen imidlertid sjældent fremhævet, når der synges sange om det bornholmske fødevareeventyr.

– Man hører altid om Lehnsgaard og St. Clemens, men vi bliver aldrig trukket op af hatten. Jeg tror, det er fordi, vi er forankret i Danish Crown. Vi bruger Coops salgskanaler, mens de andre tager til julemesser og markeder og den slags, siger Brian Kofoed, der sidder i kommunalbestyrelsen for Venstre.

Ikke nogen guldgrube

Svinekød er et paradoks i Danmark, siger Brian Kofoed. Bornholmergrisens bragende succés skal ses i lyset af, at danskerne elsker billigt svinekød. 95 procent af de danske svin eksporteres, mens kun fem procent sælges til danske forbrugere.

– Det er det samme med den medicinfri gris, som startede på Bornholm. Den sælges i dag primært til USA. Danskerne vil ikke betale for det, siger Brian Kofoed.

De fem procent, der køber dansk svinekød, vil til gengæld gerne betale ekstra for dyrevelfærd og velsmag.

Coop tager typisk cirka 30 procent mere i avance for kød fra Bornholmergrisen, men betaler også mere for kødet hos slagteriet, fordi slagterimedarbejderne på Danish Crown bruger mere tid på udskæring og sortering.

Der er mange fordyrende led i produktionen af Bornholmergrisen. Den skal have mere plads i stalden, flere dyrlægebesøg og længere tid i farestalden. Der er derfor ikke noget unaturligt i, at man som forbruger betaler en højere kilopris for kødet i supermarkedet.

Det er imidlertid ikke en guldgrube at avle Bornholmergrise. Producenterne får ifølge Brian Kofoed 165 øre mere kiloet, end de ville få for konventionelt svinekød, og der er ifølge landmanden fra Klemensker ikke de store penge at tjene på Bornholmergrise.

– Vi laver det, fordi vi er stolte og glade for vores produkt, siger han.

Så er der spørgsmålet om vækst. Kunne man ikke sælge mange flere Bornholmergrise, hvis man satte produktionen op og derigennem nedbragte de faste omkostninger?

– Ikke i Danmark, svarer Brian Kofoed.

– Hvis vi skulle skalere op, ville det kræve, at kødet kunne afsættes til de store detailmarkeder i udlandet, siger han.

Der laves cirka 50.000 Bornholmergrise om året. Her er der pattegrise i Brian Kofoeds farestald på St. Muregård. Arkivfoto: Allan Rieck

Nordmænd køber norsk, danskere køber billigst

Bornholmergrisens vej ud i verden støder imidlertid på flere barrierer. Dels er Bornholmergrisen fersk kød med begrænset holdbarhed under transport, dels er varemærket underkastet en række af de begrænsninger, som følger med indgåelsen af eksklusivaftaler. Coop har eneret på forhandlingen af Bornholmergrisen både i Danmark og i udlandet, og indtil nu har man ikke skønnet, at det var rentabelt at forsøge at komme ind på nabolandsmarkederne.

– Coop ligger også i Tyskland, Norge og Sverige. Men i Sverige køber man svensk. I Norge køber man norsk. De er meget nationalt orienterede. Vi danskere skiller os kraftigt ud ved, at 95 procent af det kød, vi spiser, er importeret, siger Brian Kofoed.

Han vil ikke udelukke, at aftalen med Coop på et tidspunkt skal genforhandles. Det virker især stødende på smågriseproducenten på St. Muregård, at Bornholmergrisen sjældent optræder på de bornholmske menukort.

– Vi må for eksempel ikke sælge dem engros til lokale restauratører på grund af ekslusivretten, og det er da ærgerligt, siger Brian Kofoed.

Samtidig indrømmer han, at netop den slags aftaler om eneret mod fast afsætning er fristende, når man står med et nyt produkt.

– Man gør det i starten for at komme i gang. Og nu er det bare blevet sådan.

Fakta

Der er to producenter der avler smågrise til Bornholmergrisen, Hans Peter Sonne på Søndergård i Nyker og Brian Kofoed på Store Muregård i Klemensker. Når smågrisene er vokset til, sendes de til opfedning hos 11 slagtesvineproducenter, herunder Jens Brandt ved Svaneke.

Info

Bornholmergrisen produceres eksklusivt til Coop og sorterer under betegnelsen "specialvarer". Bornholmergrisen fik i 2018 et hjerte i Coops dyrevelfærdsordning, hvori der stilles en række krav til konventionel svineproduktion.