Kristendommen står stadig stærkt på Bornholm

TRO OG EKSISTENS

Langs Bornholms kyst har generationer i århundreder levet med havet som både ven og fjende. Ligesom det er tilfældet i andre fiskersamfund i Danmark, har det skabt en kultur, hvor den kristne tro for mange er blevet en fast grund under fødderne. Selv – ja, måske især – når bådens dæk vipper. Men hvor den kultur andre steder i landet tydeligt kan aflæses i en tårnhøj tilslutning til Folkekirken, er situationen en anden på Bornholm.

Menneskerne i nord- og vestjyske egne som Salling, Sydthy og Lemvig har lige som vi på Bornholm i århundreder levet ved og med havet. Men hvor omkring 88 procent af befolkningen i de egne er medlemmer af Folkekirken, er opbakningen på Bornholm ifølge nye tal fra Danmarks Statistik nede på 79 procent – hvilket dog stadig er en del over landsgennemsnittet på 74 procent.

Tallet skal nu ikke læses som en tendens til fravalg af kristendommen blandt folk på Bornholm. Sådan lyder vurderingen fra Folkekirkens provst Johannes Gregers Jensen. På Bornholm er mange nemlig medlemmer af kristne frikirker i stedet for Folkekirken.

– I nogle af de egne, vi kunne sammenligne os med, har Folkekirken en højere medlemsprocent, end vi har her på Bornholm. I kystnære egne i Vestjylland, Nordjylland og på Færøerne ser man et stærkt engagement i den lokale folkekirke. Men vi har en anden historie på Bornholm, hvor frikirkerne fylder mere. Derfor ligger vi på en mellemposition mellem København i bunden og andre kystnære egne i toppen.

– Bornholm ville kunne have ligget højere, hvis ikke vi havde et så aktivt frikirkeliv, som vi har. Blandt dem, der ikke er er medlemmer af Folkekirken, er en stor del medlemmer af andre kirker på Bornholm. Og så er der en forholdsvis lille del, som slet ikke er medlemmer eller engageret i noget som helst kirkeligt, siger Johannes Gregers Jensen.


Frikirker en del af Bornholms sjæl

Foruden medlemmerne af frikirker som pinsemenighederne i Rønne og Tejn, Missionskirken, Baptistkirken Bornholm, Nexø Frikirke og Rønne Vinyard, "mangler" Folkekirken også medlemmerne af missionsforeninger, der har forladt Folkekirken for at danne frikirker. Det er tilfældet med Bornholmerkirken i Vestermarie, Kirken på Klippen, der holder til i Østermarie og senest LM Kirken - Luthersk Missions Frimenighed Østbornholm, der holder til i Nexø.

– Jeg tror, vi på Bornholm skal være glade nok for, at vi har frikirkerne, fordi de betyder en del for den bornholmske sjæl. Men jeg ville ønske, at de med deres kristendom kunne være en del af Folkekirken. Grundtvig havde, da de skrev grundloven, et ønske om, at Folkekirken kunne samle alle kirkelige retninger i en fælles kirke. Men det endte med en skarpt afgrænset luthersk folkekirke. Tænk, hvis han var kommet igennem med de tanker, siger Johannes Gregers Jensen.

Man kunne indvende, at Folkekirken ikke gør så meget for at få folk fra frikirkerne ind i det folkekirkelige fællesskab. Men provsten synes ikke, det ville sømme sig, hvis Folkekirken igangsatte initiativer for at gå på direkte medlemshugst i frimenighederne.

– Når man er majoritetskirke, som vi er, er det svært at gå ud og missionere over for dem, der ikke er medlemmer, konstaterer provsten.

Folkekirken skal være relevant

Skal Folkekirken have flere medlemmer på Bornholm, skal det ske ved stilfærdigt, godt arbejde, vurderer provsten: Ved at være til stede i samfundet på en måde, som er meningsfuld for den enkelte.

– Dem, der tager stilling og melder sig ind i Folkekirken, gør det på baggrund af en personlig oplevelse. Det kan være, at man møder en præst eller en gudstjeneste, som gør et indtryk og giver mening.

– Men folk har givet vidt forskellige forklaringer på, hvorfor de vil være medlemmer, så det er svært at udpege en front, vi kunne sætte ind på. Vi må holde fast i, at vores opdrag er, at skattekronerne skal gå til, at vi laver en kirke, der er relevant for dem, der betaler for den. Det er samtidig den bedste reklame, vi kan lave: At vi er relevante for dem, der møder os, siger Johannes Gregers Jensen.

Han kan dog fortælle, at Københavns Stift i øjeblikket overvejer, hvordan Folkekirken skal nå en helt særlig del af befolkningen, nemlig børnene. Mange børn får ikke fortalt historier fra Bibelen derhjemme, fordi deres forældre ikke kender dem ordentligt. Og en del børn bliver ikke døbt, fordi deres forældre synes, de selv skal tage stilling til deres tro, når de bliver ældre.

 

 

Provstens topargumenter for at være i Folkekirken

Folkekirkens medlemstal daler fortsat stille og roligt. Bornholms Tidende har derfor spurgt provst Johannes Gregers Jensen, hvorfor man skal melde sig ind, hvis man står uden for. Her er hans top tre over gode grund til at melde sig ind i Folkekirken:

1. Folkekirken sikrer Danmark kristen, etisk og eksistentiel omtanke

– Som medlem af Folkekirken støtter man, at vi har en folkelig kirke koblet til vores nation. Altså, at vi faktisk er sikre på, at vi har en stribe fagfolk, der kan forholde sig etisk og eksistentielt til det moderne menneske og til os som individer. Og som gør det på en en kirkelig baggrund – altså har evangeliet som baggrund for et samfundsengagement, siger Johannes Gregers Jensen.

2. Folkekirken sikrer en ramme om livets højtider

– Folkekirken bærer en kultur omkring de store højtider i vores liv, som er helt central for os som danske: Indgangen til livet. Vores Kærlighedsforhold. Og udgangen af livet. Samtidig er den omdrejningspunkt for de højtider, der løber i året. Folkekirken har 1.000 års træning i at skabe de rammer, vi som mennesker i Danmark kan føle os hjemme i, siger Johannes Gregers Jensen.

3. Folkekirken bærer en kulturarv, som ellers vil gå tabt

– Folkekirken har en kulturarv uden lige i Danmark. Via sit medlemskab er man med til at vedligeholde og passe på den helt utrolige kulturarv, som Folkekirken bærer med sig, siger Johannes Gregers Jensen.

 

 

 

Frikirker

Tre af de største frikirker på Bornholm er:

Pinsekirken, der har omkring 130 medlemmer.

Bornholmerkirken, der har omkring 160 medlemmer.

Baptistkirken, der har omkring 180 medlemmer.

 

Pæn – ikke prangende – tilslutning til Folkekirken

Den kristne tro fylder meget på Bornholm. Det til trods er Bornholm ikke blandt de områder i landet, hvor der er størst opbakning til Folkekirken. Andre lokalsamfund, hvor havet historisk har spillet en stor rolle, ligger højt på listen over provstier med den højeste andel folkekirkemedlemmer. Men Bornholm har en mere lunken placering. Det skyldes ifølge provst Johannes Gregers Jensen, at mange på Bornholm er medlemmer af de lokale frikirker.


Mange medlemmer trods frafald

Folkekirkens medlemstal er jævnt faldende og har været det i mange år. Også på Bornholm, selvom der her er markant flere folkekirkemedlemmer end i landet som helhed. Provst Johannes Gregers Jensen vil dog ikke male fanden på væggen. Sammenlignet med andre gamle folkelige institutioner, klarer Folkekirken sig forrygende godt, mener han. Tre ud af fire borgere i Danmark er stadig medlemmer.

– Folkekirken er en af de få organisationer, der faktisk har stor folkelig opbakning. Både fagbevægelsen og de politiske organisationer er nærmest skygger af sig selv, sammenlignet med, hvordan de så ud for 30 og 50 år siden. Gymnastik- og idrætsforeningerne har det også rigtig svært. De kæmper for at få engagerede medlemmer nok. Men Folkekirken er en meningsdannende organisation, der har formået at fastholde et stort engagement og en stor medlemsskare. Derfor mener jeg, at Folkekirken har en rolle at spille i det danske samfund.

– Det er min oplevelse, at mange på Bornholm – og i resten af landet – oplever, at vi lever i en tid, hvor meget i det øvrige samfund ændrer sig med lynets hast. Folkekirken er så et sted, hvor man kan have sine rødder og samle saft og kraft, siger Johannes Gregers Jensen.

 


Udmeldelser i bølger

De seneste ti år har en flok medlemmer årligt meldt sig ud af Folkekirken på Bornholm. To år skiller sig ud med ekstra mange udmeldelser: 2012 og 2016.

I 2012 var der også på landsplan mange udmeldelser. Den ny vielseslov tillod vielser af homoseksuelle, og det førte til en debat hvor fronterne for og imod blev trukket meget skarpt op. Det førte til, at nogen – det var positive overfor homovielser – meldte sig ud i protest, fordi dele af Folkekirken insisterede på, at den nye vielseslov var en fejl. Andre – på den anden fløj – meldte sig ud, fordi loven blev vedtaget. På Bornholm førte tilladelsen af homovielser til, at Luthersk Missions frimenighed i Østermarie, Kirken på Klippen, blev etableret af folk, der ikke længere følte sig godt til rette i Folkekirken.

I 2016 var der også en bølge af udmeldelser i hele landet. Bølgen kom især i tre måneder, hvor Ateistisk Selskab lavede en kampagne for, at man skulle melde sig ud af Folkekirken. Selskabet gjorde udmeldelse let for folk ved at oprette hjemmesiden udmeldelse.dk, hvorfra ikke-troende folkekirkemedlemmer nemt kunne melde sig ud.

Der har i de samme ti år været langt flere indmeldelser end udmeldelser af Folkekirken på Bornholm. Langt de fleste er helt små børn, der bliver døbt.