Isabella Larsen, 16 år STX, 1.g på Campus Bornholm
Siden jeg var helt lille har jeg gerne villet være dyrelæge, nu vil jeg prøve at forfølge den drøm. Hvis jeg har regnet rigtigt, er jeg færdig med uddannelsen om ni et halvt år, men det er altså med et sabbatår. Jeg vil gerne væk fra Bornholm, der er ikke så mange ting at lave her, når man har prøvet go-cart og brændegårdshaven er det jo ikke så sjovt længere og når man går i byen i weekenden, er der heller ikke ret meget at vælge imellem. Om lørdagen arbejder jeg i 365 og jeg bruger meget tid på at lave lektier.
Det var lidt akavet i klassen da vi startede, alle var ret stille, men nu har vi det hyggeligt.