Hvorfor skifter folk ikke pension – hvorfor går jeg i de samme sko?

SAMTALE

 

Tegning: Jørn Villumsen

Hvis du har en sag, som du synes skal præsenteres for bornholmerne, så kontakt chefredaktøren på oh@bornholmstidende.dk

Det er tidlig og råkold morgen på Galløkken. Og Alba, en halvandet år gammel Field Trial Cocker spaniel, pisker rundt i den løse sne, der fyger op omkring den vævre hund.

Da Alba lidt for kåd springer lidt op ad chefredaktøren, er Lars Søgaard Hansen straks over hende med en kærlig irettesættelse. Hun er en jagthund og skal kende sin plads.

Lars Søgaard Hansen har reageret på Bornholms Tidendes opslag, hvor vi efterlyser læsere, der vil præsentere en sag, som er så væsentlig, at andre bør høre om den. Et problem. Eller en god løsning. Noget, der er vigtigt for fællesskabet.

Bornholm er et pensions-u-land

"Godmorgen Øjvind. Hvordan inviterer man sin redaktør på en gå-tur, og en kop kaffe?" lød det i hans besked på LinkedIn.

Den første læser, redaktøren gik tur med – Mette Curdt i Snogebæk – havde en sag, der var nem at sælge. Kampen mod plastforurening. Det er noget mere op ad bakke for Lars Søgaard Hansen. Han lever af at finde den bedste pensionsordning til grupper af medarbejdere.

Især ansatte, der er på individuelle private aftaler, kan med fordel skifte til en gruppeaftale. Men:

"Jeg slås med en hel specifik stenalderholdning hos de bornholmske virksomhedsledere, som blokerer mange bornholmske ansatte for de attraktive pensionsaftaler – og koster bornholmerne mange millioner kroner," lød det i hans besked.

Kan du uddybe den kritik?

– Nu har jeg været hjemme i godt halvandet år på øen, og jeg er tilbagevendende overrasket over, hvor meget pensions-u-land Bornholm er, og hvor lidt der egentlig er styr på den del i de mindre virksomheder.

– I København skifter du din firmaordning ud med mellemrum, men på Bornholm bliver folk ved det, de kender. Og det taber de penge på.

Lars Søgaard Hansen trækker en hue godt ned over ørerne, og vi sætter i gang. Alba er allerede 50 meter foran og hvirvler piruetter af sne op omkring sig.

Modspil fra redaktøren

Indrømmet: Pensionsordninger er ikke noget nemt emne at sælge til læserne. Det er derfor historien starter med Alba – og vender tilbage til hende. Mennesker, der kan lide hunde, har en egen troværdighed.

Selvfølgelig har Lars Søgaard Hansen en personlig interesse i, at bornholmske virksomhedsejere på vegne af deres medarbejdere enten skifter til en anden gruppeordning – eller fra individuelle aftaler til gruppeaftaler.

Det har redaktøren også skrevet ret direkte til ham:

"Din sag vil jo fremme dine egne økonomiske interesser, så jeg vil nok være ret kritisk over for at tage emnet op," har jeg varslet. Med fortsættelsen:

"Men hvis du konkret kan påvise, at medarbejdere i bestemte bornholmske firmaer har en dårligere pensionsordning end den, andre kan tilbyde, så vil jeg overveje det. Men det skal være meget konkret."

– I København skifter du din firmaordning ud med mellemrum, men på Bornholm bliver folk ved det, de kender. Og det taber de penge på, siger Lars Søgaard Hansen. Foto: Jens-Erik Larsen

De samme sko i godt 30 år

Lars Søgaard Hansen har sendt mig et billede af et par sommersko af mærket Nike Court Magestic.

Det gjorde han i forlængelse af dette spørgsmål, som jeg sendte til ham:

"Hvorfor er Bornholm særlig vanskelig at håndtere, når det kommer til pensioner? Er der en slags konservatisme eller forsigtighed i folkesjælen, hvor man ikke ønsker forandringer. Eller?"

Skoene symboliserer den udfordring, han står i som forsikringsformidler.

– Jeg fik det første par Nike Court Magestic i 1989 – og parret på billedet er mit 12. eller måske 15. par. Jeg er holdt op med at tælle for længe siden. Men det er den eneste model sommersko, jeg har gået i siden 1989, forklarer Lars Søgaard Hansen. Og han understreger derpå sin pointe.

– Der findes sikkert bedre, og billigere – men det er denne model, jeg går i.

Og det er præcis den holdning, Lars Søgaard Hansen møder hos mange chefer, når han vil tilbyde gruppepensionsordninger.

Jeg vil ikke blande mig – det må de ansatte klare

Lars Søgaard Hansen er 45 år og født og opvokset i Storegade i Rønne. Efter nogle år ovre, bor han i dag i et hus i Snogebæk. Han er uddannet laborant, men havnede i forsikringsbranchen og specialiserede sig derpå i pensioner.

– En bilforsikring er en bilforsikring. Men pensioner, der er meget mere at arbejde med. Mere kød på og mere komplekst, forklarer han.

Der er ingen tvivl om, at Lars Søgaard Hansen virkelig brænder for at lave de bedst mulige pensionsordninger for bornholmerne. Og at han er indigneret og irriteret over at møde modstand hos de chefer, der bestemmer, hvordan medarbejdernes pension skal være skruet sammen.

– Holdningen er alt for mange steder, at: Jeg vil ikke blande mig i mine medarbejderes pensionsordning, hvor de har den, eller hvor meget de betaler – det må de stå for selv, siger Lars Søgaard Hansen.

– De ansatte funktionærer bliver dermed henvist til et privatmarked næsten uden konkurrence og sendt i armene på "bankerne". De ender op med at betale ganske meget mere i investeringsomkostninger og forsikringsdækninger.

De mennesker, Lars Søgaard Hansen taler om, er blandt andet ansatte, hvor pensionsordningen ikke er styret af en overenskomst

Hvilke firmaer taler vi om?

– Skal jeg blot nævne nogle firmanavne? Jeg ved jo ikke, hvorvidt de ønsker at blive nævnt, som han parerer – men uddyber dog alligevel:

– Det er typisk funktionærer i håndværkervirksomheder, den er gal med, ejendomsmæglere, advokater, små liberale erhverv. Alle typer mindre, private virksomheder med funktionærer.

Lars Søgaards Hansens hund Alba er en halvandet år gammel Field Trial Cocker spaniel. Den skal bruges til jagt. Alba er spansk og betyder solopgang. Foto: Jens-Erik Larsen

500.000 kroner i forskel

Og det er store penge, vi taler om. Lars Søgaard Hansen fremhæver, at der kan spares op mod 10.000 kroner om året på at være med i en firmaaftale i stedet for at have sin egen, private pensionsaftale.

– På 30 år betyder det en forskel på 500.000 kroner i en pensionsopsparing, hvis den forskel var blevet sparet op i stedet. Og så har jeg slet ikke kigget på dem, der bliver syge og går glip af de gode forsikringsdækninger.

– Det er enorme summer, det bornholmske samfund går glip af i manglende pensionsopsparing, fordi der sidder nogle – måske velmenende chefer – og blokerer de ansatte fra de attraktive pensionsaftaler og gode forsikringsdækninger.

Alba får en tur mere

Selv om det har været en hård omgang at starte op som selvstændig bornholmsk pensionsmægler, har en snes virksomheder sagt ja tak, fortæller Lars Søgaard Hansen. Tre af dem havde slet ingen aftale i forvejen.

Men mange sætter foden i døren.

– Det er jo i virkeligheden formentlig uvidenhed i de mindre virksomheder, fordi de ikke har nok ansatte med juridisk HR-erfaring her på Bornholm. Nogle ved dårligt, hvad en pensionsaftale indeholder, har sjældent læst betingelserne og ved ikke, hvad skjulte omkostninger er, fortæller han.

Vi er nået turen rundt og står og skutter os ved bilerne. Men Alba har ikke fået nok. Og Lars Søgaard Hansen forbarmer sig. Huen længere ned over ørerne. Og så tager han endnu en runde.

Redaktørens egen pension blev tjekket

Lars Søgaard Hansen gav redaktørens pensionsordning et eftersyn. Den bestod med glans:

"Det er en meget fin aftale, og der er ikke noget at komme efter på den. Den fås ikke billigere/bedre."