Rosa vender snart hjem fra spansk tennisakademi, hvor verdensstjerne har været elev

TENNIS

16-årige Rosa Brunke fra Nexø har spillet rigtig meget tennis det seneste år. Siden sidste sommer har hun nemlig boet på Academia Sánchez-Casal, der er et tennisakademi, der ligger omkring 20 minutters kørsel fra Barcelona.

På akademiet har hun gået på et internationalt, amerikansk highschool på 10. klassetrin, hvilket cirka svarer til 1.g i Danmark, så hverdagen har både bestået af tennis og skolearbejde.

– Det meste af året har min dag været sådan, at jeg er vågnet op, og så har jeg spillet tennis, gået i skole og dyrket fitness. Så det har været sådan fuldtidsskole samtidig med tennis, siger hun og oplyser, at skolen ligger i selve akadamiet, så det har været nemt at komme til de tre timers træningspas og en times fitness, som hun har haft om dagen.

Verdensstjerner har gået på akademiet

Tennisakademiet er grundlagt i 1998 af de spanske sølvvindere i herredouble fra OL i 1988, Emilio Sánchez og Sergio Casal, der også har vundet flere Grand Slams sammen. Siden da har akademiet produceret en del verdensklassespillere.

Blandt andet skotten Andy Murray, som har ligget nummer et på verdensranglisten og vundet tre Grand Slams, gik på akademiet, da han var 15 år gammel, hvilket du kan høre ham fortælle mere om i denne video:

Bulgaren Grigor Dimitrov, der har været nummer otte på verdensranglisten og nået frem til semifinalerne i Australian Open og vundet sæsonfinalerne, har også været elev på akademiet.

Af prominente kvindelige stjernespillere har russeren Svetlana Kuznetsova gået på akademiet. Hun toppede som nummer to på verdensranglisten og har også vundet to Grand Slams. Også slovakkeren Daniela Hantuchova har været elev på Academia Sánchez-Casal. Hun toppede som nummer fem på verdensranglisten og nåede semifinalerne i Australian Open som sit største resultat.

Ingen tennisefterskoler herhjemme

Egentlig havde Rosa tænkt sig, at hun skulle have været på efterskole i Danmark, før hun begynder i gymnasiet, og hun havde da også sammen med sin familie kigget på efterskoler, som tilbød tennisundervisning.

– Men det eneste, der var, havde maksimum tre lektioners tennis om ugen, og det var ikke noget i nærheden af, hvad jeg ville. Så vi begyndte at kigge rundt i hele verden efter steder, der havde en nogenlunde pris og så samtidig den mængde tennis, jeg ville.

– Og så endte jeg her, siger hun og fortæller, at det har været en stor oplevelse.

– Altså det har selvfølgelig været hårdt både mentalt og fysisk, for der er program fra otte om morgenen til ti om aftenen hver dag. Men det er sådan hårdt på en god måde, for det har også været meget rart og sjovt. Man bor jo sammen med alle de venner, man har fået hernede, siger hun med henvisning til, at der går omkring 40 drenge og piger på akademiet, og derudover er der også 20 andre, som går på akademiet, men som ikke bor der.

Jeg vil jo selvfølgelig gerne tilbage til Danmark og se mine forældre og familie og sådan noget igen. Men på den anden side har man fået mange nye venner og nærmest en hel ny familie hernede, som bliver svært bare lige at sige farvel til, og at hele hverdagen hernede bare stopper

Blevet mere konsistent

Rosa fortæller, at træningspasset om morgenen ofte foregår på akademiets hardcourtbaner, mens træningen om eftermiddagen ofte er på grusbaner. Her foretrækker hun selv at spille på hardcourt.

De mange timers tennistræning har betydet, at Rosa – som er højrehåndet og slår med en tohåndsbaghånd – har udviklet sit spil. Hun er generelt blevet bedre til alle slag, men hun har også udviklet sig mentalt, fortæller hun.

– Jeg tror, mit største fokus har været at blive mere konsistent i mit spil med hele tiden at sørge for at slå på samme måde og tage imod bolden på samme måde og sørge for at prøve at ramme de samme steder hele tiden, siger hun og roser i den forbindelse de trænere, som er på akademiet.

– Man kan mærke, at deres trænerevner er meget gode. Det gælder for eksempel deres måde at se på det tekniske spil, og hvordan de analyserer spillet og holder os mentalt i gang, siger hun.

På akademiet spiller nogle af verdens bedste juniorspillere, men Rosa er ikke selv en af dem. Spillerne er blevet placeret i tre forskellige træningsgrupper baseret på deres niveau, og hun er endt i mellemgruppen. Derfor er hun heller ikke sikker på, om hun vil satse på tennis på længere sigt.

– Jeg kan ikke helt forestille mig lige nu, at jeg får en professionel karriere, hvis jeg skal være ærlig. Jeg tager det bare, som det kommer, siger hun.

Nærmest fået ny familie

Rosa skal bo på akademiet en måneds tid endnu, og hun tror afskeden bliver svær, for hun har nydt tiden i det spanske.

– Generelt har sammenholdet på akademiet været rigtig godt. Vi bor allesammen sammen, og vi laver en masse ting sammen. Så aftaler vi, at vi spiller fodbold sammen eller volleyball, og sådan nogle ting gør bare det hele så godt, siger hun og forklarer, at hun selv er blevet tæt med sin roomie, som er fra Tjekkiet, ligesom hun også er blevet gode venner med nogle fra Norge, Nordmakedonien, Sydafrika, Kenya, Rusland og Storbritanien. Eleverne på akademiet er nemlig fra hele verden, og udover hende selv er to andre også fra Danmark.

Rosa regner da også med at holde kontakten med en del af de andre, og allerede til næste år regner hun med at skulle besøge nogle af dem fra USA og Frankrig og så hendes roomie fra Tjekkiet.

Er du glad for, at året er slut, og du skal tilbage til Danmark, eller ville du egentlig bare gerne fortsætte med at være dernede i akademiet?

– Det er jo blandet. Jeg vil jo selvfølgelig gerne tilbage til Danmark og se mine forældre og familie og sådan noget igen. Men på den anden side har man fået mange nye venner og nærmest en hel ny familie hernede, som bliver svært bare lige at sige farvel til, og at hele hverdagen hernede bare stopper.

Vender hjem til Bornholm

Hvad er planen nu?

– Planen er, at jeg bliver her en måned mere, og så starter jeg på Campus Bornholm, og så ser vi, om det er det, jeg vil, eller om jeg vil tilbage hertil, fordi her starter de i skole en måned efter. Så vi ser, hvad det bliver til.

Vil du fortsætte med at spille tennis?

– Ja, selvfølgelig, for lige nu elsker jeg at spille, så det bliver jeg jo bare ved med. Jeg har ingen ide om, hvordan mit skema kommer til at blive, når jeg kommer tilbage til Bornholm, men jeg kommer i hvert fald til at træne sammen med de andre i Nexø Tennisklub og Rønne Tennisklub.

Konkurrenceniveauet er nok ikke det samme på Bornholm, som det du har fået i Spanien?

– Nej, det tror jeg heller ikke, men vi ser på det. Det kan også være, jeg skal spille med i turneringer og træninger ovre på Sjælland og sådan noget.

Et tennis-tilfælde

Pressefoto

Rosa Brunke begyndte med at spille tennis tilbage i 2015, da hun var omkring 10 år gammel, og det var lidt af et tilfælde, at det lige blev den sport, som hun fattede interesse for, fortæller hendes mor, Bente Brunke.

– Vi fandt på, at vi skulle lave noget sport sammen som familie. Hendes to brødre spillede fodbold, og det gjorde hun også, og jeg løb, og hendes far er gammel håndboldspiller, men vi ville gerne lave noget, som vi alle sammen kunne være med til, og så startede vi til tennis i Nexø Tennisklub. Så det var rent tilfældigt, siger Bente Brunke, som har set sin datters interesse for tennis vokse år for år.

– Sidste år trænede hun også i Rønne ved siden af træningen i Nexø for at få noget mere træning. Og så var hun med på et fælles hold for U14- og U16-spillere fra de to klubber, som spillede kampe ovre, fortæller moren, der har besøgt datteren seks gange i det spanske siden sidste sommer, mens Rosa har været tilbage på Bornholm i tre uger i juleferien, hvor hendes interesse for tennis selvfølgelig også resulterede i, at hun brugte en del timer på at træne på kunstgræsbanerne i Nexø Tennisklub midt i vinterkulden.