I dag og i de kommende par uger skal det på Bâgsian handle om nogle af de mange nedsættende bornholmske personbetegnelser. Indledningsvis vil jeg pointere, at den noget skæve fordeling mellem kønnene ikke skyldes, at jeg har ledt efter særlig mange nedsættende betegnelser for kvinder. Nej, grunden er simpelthen, at ordbogsmaterialet rummer betydelig flere nedsættende kvindelige betegnelser. Vi lægger ud med betegnelser, der relaterer til folks udseende.
En kvinde med beskidt eller uordentligt tøj kan kaldes en söla, en sjidrawa, en sjidgrobba, en tâzalângka, en tâzalânta eller en hâmpagjöja. Det sidstnævnte ord betegner også en pige, der majer sig ud i voksentøj. Der findes vist ikke nær så mange betegnelser for beskidte eller uordentligt klædte mænd – måske fordi det har været normen? Betegnelsen möjbagg kan dog bruges om en beskidt dreng.
En tyk eller rund kvinde kan kaldes for en dunsa, en flæskabardon, en kjøddhorsa eller en tjøkkrawa. Er hun også klodset, kan hun kaldes for en klodda, en polta, en gompa eller en hâmpa. En tyk mand kan til gengæld kaldes for ejn prozz, ejn bløddert eller ejn pryl. Om drenge har vi også det sammensatte horraprozz og horrapryl. En dreng, der har spist for meget, kan kaldes for ejn blærbøgg eller ejn blærbøgges, ligesom en lille, tyk dreng kan kaldes for ejn plugg. Udtrykt mere kælende kan han også kaldes for ejn koppsakk, ejn tjøkkert eller ejn tjøkkes, der alle svarer til det rigsdanske tyksak.