Hallegård vil gøre Bornholm til pionerkommune for fremtidens klima

KLIMA

Det er snart fire år siden, at det daværende folketing vedtog en ændring af planloven, som i højere grad forpligter kommunerne til at udpege områder, der er af naturbeskyttelsesmæssig interesse. Det skal ske i sammenhæng med en national udpegningsplan. Det såkaldte Grønne Danmarkskort

– Bornholm skal vise vejen for andre kommuner, når det kommer til at vise, hvordan man kan udpege områder indenfor Det Grønne Danmarkskort, siger advokat Eksil Nielsen.

Han er en del af netværket omkring Hallegård Klima- og Økolaboratorium, som har indsendt et høringsforslag med overnævnte budskab til Kommuneplanen 2020.

Stiller sig selv til rådighed

Netværkets høringsforlag har to hovedpunkter.

I det første punkt kommer netværket med sit generelle forslag til, hvordan Bornholm kan blive en pionerkommune indenfor udarbejdelsen og implementeringen af Det Grønne Danmarkskort på nationalt plan.

I en anden skrivelse understreger netværket, Hallegård Klima- og Økolaboratorium, at der ikke kun er tale om et indspark til debatten om fremtidens klima i Danmark, men at Hallegård samtidig tilbyder at stille sine værktøjer og en landskabsanalytisk ekspertviden til rådighed. Både overfor Bornholms Regionskommune og landets øvrige kommuner.

– Håbet er selvfølgelig også, at andre kommuner vil lade sig inspirere, og laboratoriet står parat med råd og dåd, hvis landets kommuner har interesse for at få lavet en ambitiøs konkret udsøgning af særligt klimapotente arealer, står der i skrivelsen, som Bornholms Tidende har fået tilsendt på mail.

Reducering af drivhusgasser

Eskil Nielsen uddyber, at det er tale om værktøjer, der kan bruges til at se hvilke jorde, der er særligt relevante at få inddraget i Det Grønne Danmarkskort.

Mere konkret henviser Hallegård Klima- og Økolaboratorium til sine erfaringer og viden om at inddrage historiske kort til at finde gamle vådområder, moser og gytje.

– Disse områder er særlig relvate for klimaet, fordi der er den substans i jorden, som kan suge CO2 til sig. Altså hvis du forestiller dig, at der ligger tørv dernede, så virker det ligesom en slags CO2-svamp.

Det betyder, at hvis vådområder genetableres, vil de optage mere CO2, som er den drivhusgas, der primært er skyld i den globale opvarmning og de følgende klimaforandringer.

– Det vi med vores høringsforslag siger er: ”Lad os få disse områder med på Det Grønne Danmarkskort. For så ved vi hvilke områder, vi med fordel kan bygge op igen.

Et andet væsentligt element i udpegningen af disse områder, tilføjer Eskil Nielsen, er, at forholdene stadig muliggør den nødvendige vandtilstrømning, der kræves for at gendanne vådområdet til fordoms fylde.

Årsagen til, at vådområderne i dag er drastisk reduceret eller næsten er væk, er, at Danmark efter tabet af Sønderjylland og det nordtyske område i 1864 manglede landbrugsjord. Derfor opdæmmede man vådområder.

– Hvis vi nedlagde nogle af disse dræn, vil vandet kunne rinde igen, siger Eksil Nielsen.

Han understreger, at han udtaler sig på baggrund af at være advokat og afsender på høringsforslaget.

– Men det er ikke noget one-man-band. Der er andre gode folk bag forslaget med mange forskellige baggrunde. Vi har en biolog, en landmåler og historiker, der kan læse kort, og mange flere. Så jeg vil sige, vi er en aktiv gruppe af miljøinteresserede.

Eksempelvis er det netværksmedlemmet Finn Hansen, der på baggrund af en artikel af blandt andet professor Jørgen E. Olsen, som har biddraget med viden om, at tørvejorde kan være med til at reducere udledningen af CO2.

Diffuse og vage formuleringer

I høringsforslaget runder netværket punkt 1 af med at pege på nogle konkrete områder på Bornholm, der kunne være interessante at have med på Det Grønne Danmarkskort:

"1. Kannikemyren i Bodilsker, 2. Kjølleregårdsmyren i Bodilsker, 3. Krummemose i Klemensker, 4. Lærredsmyr i Klemensker, 5. Habbedam i Olsker, 6. Langemyre i Pedersker, 7. Kæret i Poulsker og 8. Myregårdsmyren i Aaker, som Kommunen også har medtaget på dens kort over lavbundsarealer."

Dernæst går høringsforslaget videre til punkt 2, hvor netværket har stillet spørgsmål til en række af kommunes egne forslag og overvejelser, som, de mener, er vage eller diffuse.

– Det er punkter, vi synes, savner en forklaring.

Her peger netværket eksempelvis på, hvad kommunen mener med deres formulering ”reelt naturområde”, som den herunder fremgår af Kommuneplan 2020:

”I den sammenlignelige udpegning af ’Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser’ til Kommuneplan 2020 er alle fredningerne blevet gennemgået, så kun fredede arealer med et reelt naturindhold er medtaget i udpegningen af eksisterende natur.”

– Vi har ikke hørt den formulering før, så vi kunne godt tænke os at vide, hvad de mere præcis mener med det?

Skal punkt 2 i jeres høringsforslag ses som en kritik?

– Kritik og kritik. Vi synes, man skal overveje at gøre det på en anden måde. Vi mener helt generelt, at de kriterier, man har fastsat, burde overvejes lidt nærmere. Ja kritik, det kan du kalde det, men for os handler det om at rejse en diskussion. Og vi håber, laboratoriets indspark kan give inspiration og være med til at gøre Bornholm til pionerkommune og måske vise nogle gode muligheder for de 97 andre kommuner i landet.