Hård vind giver restriktioner på færgeafgange

NYHED | BORNHOLM | 3. DEC 2021 • 07:14
NYHED | BORNHOLM
3. DEC 2021 • 07:14

I løbet af fredagen blæser det op, ifølge DMI. Klokken 14 fredag har vi blot en middelvind på 5 meter i sekundet, men klokken 18 er middelvinden på hele 12 meter i sekundet med vindstød på over 18 sekundmeter.

Derfor indfører Bornholmslinjen nu begrænsninger på to afgange fredag aften. Transporter med levende dyr og transporter med ophængt kød kan ikke komme med fra Rønne mod Ystad klokken 18.30 og fra Ystad til Rønne klokken 20.30, skriver Bornholmslinjen på deres hjemmeside.

Resten af dagen sejles der planmæssigt, som det ser ud nu.