2. Det er også igen tilladt at deltage i koncerter, så længe det foregår siddende. Det betyder altså, at det er muligt at nyde blide jazztoner live på Svanekegaarden. Søndag kan du opleve Den Faste Trio, der sammen med dagens gæst, Peter Marott, vil sørge for at give dig en musikalsk oplevelse. Peter Marott har mange talenter, da han både er trompetist, vokalist, komponist og bandleader.
Han bevæger sig frit i genrer som for eksempel hiphop, tango, electronica, brazil og pop, og har blandt andet arbejdet med den danske hiphop-pioner MC Einar, elektronika-kunstneren Mike Sheridan og Lars HUG. Koncerten starter klokken 15.30 på Svanekegaarden.
3. Gå tilbage til barndommen og tag på et af Bornholms nyligst åbnede museer: Legetøjsmuseet. De to initiativtagere lejede den tidligere lædervarebutik i Store Torvegade i Rønne tilbage i december 2020, men har på grund af nedlukningen først haft mulighed for at åbne i slutningen af april. På museet kan du se og opleve store samlinger af forskellige slags legetøj. Der er alt fra barbiedukker, actionfigurer til my little pony, som kan få de nostalgiske følelser frem.
4. Du kan også tage hele familien med til familieworkshop, når der lørdag skal støbes i tin på Grønbechs Gård.
Her bliver man taget tilbage i tiden og støber som i gamle dage. Først skal der leves aftryk i støbesand, hvorefter tinnen varmes op til en flydende masse. Helt sikkert er det, at deltagerne får deres eget aftryk med hjem i en nøglering. Husk en god, tyk trøje, da arrangementet foregår udendørs.