– Lige nu (onsdag formiddag, red.) er vi fire-fem mand, men ellers bliver vi lige omkring 10 mand, der kører på dernede.
Er det rigtigt forstået, at det vil tage en 14 dages tid, inden Destination Bornholm igen kan åbne centret?
– Jeg vil nok sige en uges tid, 14 dage har vi sagt for at være på den sikre side, men vi gør selvfølgelig alt for, at de kan komme hurtigt tilbage. Så 14 dage kommer det ikke til at tage, ikke med den planlægning, jeg har lavet, og med det antal folk, jeg har sat på. Det kommer til at gå hurtigere.
Og hvor lang tid vil du mene, det tager?
– Selvfølgelig bliver bygningen ikke genopbygget i første omgang, det vil tage flere måneder. Men den del af bygningen, det drejer sig om, får vi lukket af, så man kan benytte resten. Og jeg satser på, at de kan komme tilbage igen på deres kontorer og åbne velkomstcentret i den ende af bygningen, som ikke er berørt af branden, i næste uge. Mit mål er faktisk, at vi er færdige allerede mandag morgen og kan sige, at de kan vende tilbage til deres kontorer.