Det handler om fastholdelse
Mødet vil altså både handle om hvad Bornholms Regionskommune kan gøre for virksomhederne, men også hvad virksomhederne selv kan gøre for at tiltrække og heholde arbejdskraften.
– Der er en del virksomheder her på øen der allerede i dag benytter udenlandsk arbejdskraft, men hvor de måske kun ansætter for en sæson af gangen. Så er spørgsmålet om vi kan gøre noget for at de bliver her hele året, og ikke tager hjem igen efter første sæson. I det hele taget at få italesat problematikken med hvad vi kan gøre sammen på Bornholm, og hvad kan vi gøre hver især. For der er stor mangel nu, og den bliver kun større i fremtiden, mener Dorthe Borchmann.
Der er allerede en del virksomheder tilmeldt til arrangementet, der foregår klokken 15-18 i kommunalbestyrelsessalen, Landemærket 26 i Rønne, men der er bestemt plads til flere. Dorthe Borchmann ønsker nemlig en bred vifte af arbejdsmarkedet til sådan et møde, og ikke blot den kommunale del, der dog også er relevant i spørgsmålet om at tiltrække arbejdskraften.
– Det er et problem hele vejen rundt. Sosu-området er et sted der mangler folk, det pædagogiske område mangler, Horesta, Turisme, Bygge og anlæg, industrien, ja hele vejen rundt. Mødet er tænkt som at alle virksomheder, som har svært ved at rekruttere, gerne må komme, så vi kan få en snak om, hvordan vi bedst kan løse problemet.