Fremtidens kød skal gro på marken

Højere vandstande? Vildere vejr? Varmere somre? Hvordan kommer klimaet til at ændre sig på Bornholm, og hvad betyder det for dig og mig? Kan vi selv gøre noget, eller er slaget tabt? Og skal vi være nervøse?

Alt det og mere til vil Tidende med afsæt i den sjette klimarapport fra FN's Klimapanel (IPPC), der udkom i starten af august, dykke ned i og gøre bornholmerne klogere på. Klimarapporten udkommer i flere dele, og den første del, der er på over 1.000 sider, opsummerer den viden om klimaet, vi har fået siden den sidste rapport udkom i 2013 – det gælder både i forhold til, hvordan klimaet har og vil forandre sig fremadrettet. Og så fastslår den, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Al den viden rapporten indeholder, har over 700 forskere verden over, heriblandt flere danske, bidraget til. Når klimarapporten er vigtig for dig, skyldes det, at politiske beslutninger, både dem i EU, Folketinget og på Ullasvej, kommer til at tage afsæt i rapporten fremadrettet.

På Skovsholm gård lidt udenfor Aarsdale har man helliget en lille hektar til diverse bælgplanter. Lupiner, røde linser og kikærter. Ikke afgrøder man normalt ser på de bornholmske egne, eller danske for den sags skyld. Men sådan kan det måske blive i fremtiden.

Kristen Harild fra Skovsholm har lagt den lille hektar forsøgsjord ud på sine marker, så man blandt andet skal høste erfaringer til fremtiden. Og ifølge regeringens kostplan, så er det altså de proteiner og ikke proteiner fra kød, som skal have mere og mere plads på tallerknerne, og nu også markerne på Bornholm. Bælgplanterne er nemlig nogle af de fødevarer med det laveste klimaaftryk, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skriver om de kostråd, der skal være med til at opnå målsætningen om en 70 procent reduktion af klimabelastningen frem mod 2030.

Men det er andet end klimaet, der har fået de bornholmske landmænd og andre aktører ud til Skovsholm en solrig dag for at se, smage og høre om bælgplanterne. En åben invitation til øens landmænd, virksomheder, ansatte i kommunen og grossister fra Bornholms Landbrug og Fødevarer.

– Jeg synes, det er fagligt spændende at prøve nogle andre afgrøder af, end dem man kender, samtidig med at man har en fast base, som man ved giver et udbytte, siger Kristen Harild og tilføjer.

– Og så tror jeg også, det er der, fremtiden bringer os hen – altså at vi kommer til at se flere af de grønne proteiner på markerne. Men lige nu er det meget på forsøgsniveau, hvor vi prøver en masse ting af, og bliver klogere på, hvad der virker og ikke virker. Og så har vi 150 hektar, så vi kan godt forsøge os med én af dem, siger han.

Forsøgsleder ved Bornholms Landbrug og Fødevarer, Christian Møller Holm (tv) og Kristen Harild fra Skovsholm (th) forklarede om de forskellige bælgplanter, man har valgt at så på Skovsholm. Foto: Jens-Erik Larsen

Fra kød til kikærter

En af de omkring 40 fremmødte til tirsdagens arrangement var korn- og svineproducent Jens Brandt. Han var ligesom resten af flokken interesseret i at blive klogere på, hvordan man med succes i fremtiden kan dyrke de grønne proteiner på en måde, så det også giver økonomisk mening.

– Jeg tror ikke, det er de langsigtede klimaforandringer, der gør, at folk finder det interessant at lægge nogle marker om til proteinrige afgrøder. Det er mere, at vi skal prøve at spise mindre kød og påvirke klimaet den vej rundt. Det er det folk har været nysgerrige på, og det er også nu og her, hvor vi kan prøve at ændre nogle ting.

Christian Møller Holm, forsøgsleder i Bornholms Landbrug og Fødevarer

Med sine 70 hektar jord er han interesseret i at putte noget i jorden, som skiller sig mere ud end de mere almindelige afgrøder som havre og byg, siger han:

– Når jeg ikke har mere end 70 hektar, så kan jeg ikke på samme måde konkurrere med de priser på korn, som andre landmænd kan, fordi de har en større produktion. Derfor vil jeg gerne finde et produkt, som jeg kan skille mig ud på, og som kan give et større afkast, fordi afgrøderne er mere niche.

– Hvad med klimaet, herunder øget nedbør og tørrere somre i fremtiden, spiller det en rolle i forhold til dine tanker om at gå over til bælgplanter?

– Hm, klimaforandringerne i en vejrmæssig kontekst bekymrer mig ikke så meget lige nu, især ikke som landmand på Bornholm, hvor vi har en sensommer. Jeg synes det er spændende at se om vi her på Bornholm kan dyrke nogle andre afgrøder, som kikærter eller linser og som er lokalforankret og ikke importeret fra udlandet.

– Så det, at Bornholm får vådere vintre og tørrere somre i fremtiden, og det – ifølge eksperter – kan påvirke høsten negativt, er ikke noget du tænker ind nu?

– Ikke lige nu, men jeg tror, at det over tid vil ændre vaner.

Det er altså ikke klimaforandringerne på længere sigt, der har fået Jens Brandt til at tage en dag ud af kalenderen og møde op på Skovsholm. Og det er han ifølge forsøgsleder ved Bornholms Landbrug og Fødevarer, Christian Møller Holm, ikke alene om.

– Jeg tror ikke, det er de langsigtede klimaforandringer, der gør, at folk finder det interessant at lægge nogle marker om til proteinrige afgrøder. Det er mere, at vi skal prøve at spise mindre kød og påvirke klimaet den vej rundt, og der passer grønne planteproteiner godt ind, siger han og tilføjer:

– Så er landmanden med til at dyrke noget på sin jord og få andre til at spise danske planteproteiner, og dermed spise mindre kød. Det er det, folk har været nysgerrige på, og det er også nu og her, hvor vi kan prøve at ændre nogle ting.

Korn- og svineproducent Jens Brandt vil gerne på sigt lægge sine marker om til bælgplanter. Foto: Jens-Erik Larsen

Branding af Bornholm

Kristen Harild og Christian Møller Holm tager de fremmødte med over til der, hvor krogede stænger står filtret ind i hinanden på marken og bærer på kapsler med en rund kugle indeni. En kugle man kan skimte, når solen står ind på de grønne skaller.

– Kan I gætte, hvad det her er, spørger de flokken.

– Hestebønner, lyder et bud.

Dog et forkert et af slagsen, for det er nu kikærter, der gemmer sig i kapslerne.

– De er ikke nemme at få folk til at spise, lyder det fra en ansat i kommunen.

– Hvis vi kalder det kikærtegryde, ja så vælger folk bare at spise noget andet i kantinen eller gå et helt andet sted hen, siger hun og folk nikker.

Det handler om den rette branding, bliver flokken enige om. Og branding, der kan få folk til at vælge en ret med kikærter til, er én del af at markedsføre bælgplanterne, noget andet er brandingen af Bornholm, siger Lærke Kirstine Lund, der er chefkonsulent ved Landbrug og Fødevarer og som sammen med en kollega har arrangereret dagen.

– Jeg tror, at flere af dem der er mødt op i dag også tænker på, hvad det er for et brand, man kan tilføre Bornholm. Men først og fremmest er de nysgerrige, og det kan vi bare se på antallet af tilmeldte, der er fordoblet siden sidste år.

Skal hestebønner, linser, lupiner og kikærter fra mark til bord, kræver det, at landmanden ikke står alene i at vælge bælgplanterne til, siger hun.

– Vi skal skabe en værdikæde, det vil sige, at der skal være et bindeled mellem alle involverede parter lige fra landmand til eksempelvis forbruger eller kantinepersonale, der tilbereder bælgplanterne.