Flydirektør som orakel: Her er, hvad DAT ønsker

INFRASTRUKTUR

Direktør Jesper Rungholm fra flyselskabet DAT, som beflyver Bornholm, undlader ikke lige at more sig over, at han hermed træder frem som et orakel i forhold til, hvad luftfartsindustrien måtte ønske sig i forbindelse med regeringens infrastrukturudspil "Danmark fremad" – og hans orakeludspil kommer som skidt fra en jysk spædekalv, når han først går i gang:

– Når de er færdige med at undersøge mulighederne, så vil de komme til den konklusion (og det er her, han lattermildt indskyder "nu er det mig som orakel", red.), at den rigtige løsning er, at de den 1. januar 2022 gør socialrabatordningen permanent, og at man dermed sikrer, at Bornholms passagerer kan komme frem og tilbage billigt. Ordningen betyder, at man tilbyder billigere billetter til socialt kvalificerede, og det vil sige stort set alle undtagen arbejdsduelige mennesker i job.

– Vi kørte ordningen i december måned, hvor Folketinget gav penge til den i forbindelse med corona, som ramte luftfarten, og den blev flittigt benyttet. Lige nu er den stand by, men vi håber at genstarte den i efteråret, og det ville være rigtig fint, hvis den blev permanent, siger flydirektøren.

– Det smukke ved den løsning er, at den ikke er monopoldannende til forskel fra en udbudsrunde, som giver en fast operatør. Ingen, der har prøvet det, synes, det er bedre med monopol, det er meget bedre, at der er åbent for konkurrence. Lige så snart, man har en monopolist, har man også nogen, der agerer med udgangspunkt i egen interesse, frem for det, som kunderne egentlig gerne vil have.

– Grunden til, at bornholmerne i dag i store træk er tilfredse med deres flyselskab, er jo, at vi agerer, som om, konkurrenten hele tiden lurer os over skulderen. Dermed opfører vi os ikke som monopollister. Det er det, som plager vores store selskab herhjemme. Der, hvor de er alene, optræder de decideret som monopolister og har svært ved at finde ud af agere på anden vis, fordi de er så store, som de er.

Vi taler om et budget på mellem 15 og 25 millioner om året – det er pebernødder i forhold til, hvad færgerne får

Du mener SAS?

– Ja, nu siger du det, jeg nævnte det ikke, siger Jesper Rungholm.

– Men se på Aarhus, der koster en flybillet næsten altid mellem 1.000 og 2.000 kroner én vej, og du kommer aldrig af sted for under 700 kroner. Det ville bornholmerne aldrig synes var fornøjeligt. De er ikke tjent med en udbudsrunde, og det er heller ikke nødvendigt økonomisk, så det er svært at komme med en begrundelse for det, for vi klarer det jo fint til hverdag.

– Men for at sikre, at der er de her billigbilletter og dermed også et grundlag for at flyve med en frekvens, hvor der kun er billigbilletter med, er rabatstøtteordningen eminent. Yderligere er det smart, at alle, der flyver til og fra Bornholm, kan få del i den, samt at der ikke er problemer med at få den EU-godkendt. Det er den nemlig allerede, og den er ikke coronabetinget. Ordningen har fungeret i årevis på Canarieøerne. Den ligger som en færdig model og er den helt rigtige løsning.

10 procent

– Og vi har ikke brug for 350 millioner kroner om året i støtte. Det, der skal til for at give ruten en lille smule grundlag for at kunne holde frekvensen oppe og billetpriserne nede, er mellem én og to millioner kroner om måneden. Vi taler om et budget på mellem 15 og 25 millioner om året – det er pebernødder i forhold til, hvad færgerne får. Det er ikke engang 10 procent af det, siger Jesper Rungholm.

– Og der følger den forpligtelse med på den her ordning, at samtlige sæder på alle afgange skal tilbydes til de her rabatpriser, så ingen bliver tvunget til at tage en anden afgang end den, der passer dem bedst.

Og så mener du, at folk i arbejde må betale den normale pris?

– De betaler den normale lave pris, som vi altid har på øen, og som er cirka en tredjedel af, hvad de har i Aarhus – med mindre de benytter klippekort eller nogle af vores øvrige rabatterede muligheder, som gør det endnu billigere.

Og hvad er en almindelig lav pris?

– Vores gennemsnitspris er på under 500 kroner, så ingen betaler mere end det i gennemsnit, siger Jesper Rungholm.

Han påpeger også, at laver man et udbud, riskerer man, at eksempelvis et estisk selskab vinder:

– Og det har måske ét enkelt passagerfly, om skal ligge og flyve frem og tilbage og betaler 1.000 euro om måneden til de ansatte. Kan du regne ud, hvordan det kommer til at gå? Så kommer der strejker og blokader og ballade og så videre. Og vi må jo slet ikke flyve mere i givet fald.