I er legender

De råber, hujer og hepper, og de løfter hvert år Etape Bornholm op til højere niveauer. Her er nogle unge mænd, der fortjener en stående ovation.

Vi taler meget om selve løbet. Om arrangørerne og de frivillige. Og om løberne. Men nogle gange glemmer vi dem, der er med til at skabe en enestående kulisse i Etape Bornholm.

Nu skal det handle om tilskuerne, og mere specifikt de mandlige sygeplejersker og sygeplejestuderende, der også er kendt under logenavnet Mask. De fortjener nemlig en hyldest for en helt særlig indsats.

Kærlighedsforholdet mellem Mask og Etape Bornholm har stået på i mere end 10 år. De unge mænd kommer hvert år hertil i deres sorte tøj med rød tekst, og de skuffer aldrig. De hygger og hepper, larmer og løfter et helt felt af løbere, som simpelthen bliver drevet frem af de entusiastiske tilråb, som Mask står for.

De er den slags mennesker, man ønsker at møde i livet – ikke nødvendigvis kun, når man har sand i skoene på Dueodde eller tunge ben i Almindingens bakker. De her unge mænd har i deres professionelle liv valgt en uddannelse, hvor man med omsorg og varme grundlæggende er uselvisk. Man har viljen til at stille sig til rådighed for andre i nærværets tjeneste. Vi skal love for, at de tager dén mentalitet med til Bornholm i uge 30 – sammen med en øl eller to, skulle vi hilse og sige.

Sygeplejerskernes tilstedeværelse siger noget vigtigt om at dyrke idræt og sport; Det handler ikke kun om fremgang og resultater, men om fællesskab og stemning, om at have det godt og være sammen med gode mennesker.

Her spiller tilskuerne en stor rolle, og ud over Mask tager folk i sommerhuse og villaer, i klitterne og på skovstierne plads på etapernes ruter og gør en enorm forskel for løberne.

Der er sød musik mellem Etape Bornholm og Mask. Vores fantastiske løbeuge kan en hel masse på egen hånd, men lad os bare sige det, som det er: Det havde ikke været det samme uden jer fra Mask. Tak for at skabe en fest i festen.