Et godt argument for at blive hængende i Aarsdale

Ser man en kvinde gå igennem Aarsdale med en sækkevogn, så er det sandsynligvis 35-årige Cathlin Beeck. Hun er billedhugger og på søndag udstiller hun på havnen.

Hvad er du for en kunstner?

– Jeg er billedhugger, og i gang med at uddanne mig på Det Fynske Kunstakademi. I min studietid har jeg været et smut i Italien, hvor de har en god tradition for at hugge marmor. Da jeg kom retur begyndte jeg på udveksling på Det Kongelige Akademi i København, hvor de har den her flotte gamle billedhuggerhave, og der står jeg faktisk stadigvæk og arbejder.

– Så jeg er færdig med min kandidat næste år, men jeg er sådan lidt mellem akademierne, og har en stor flot blok derinde, jeg er i gang med at lave. Det har jeg så søgt orlov fra, for at kunne være her og bevæge mig ind i stenenes verden her på granitøen.

– Det har været en rejse, for marmor har været mit materiale, men nu har jeg bevæget mig ind i stenens verden, og jeg vil gerne lave et værk, hvor jeg mixer marmor og granit for at fortælle historien om, hvordan jeg er kommet her til Bornholm.

Hvordan har det været som kunstner at blive en del af denne her lille fiskerby?

– Det har været vildt. Jeg tror, det er en fordel, at jeg er udadvendt og godt kan lide at møde mennesker, fordi det har været enormt åbent.

– Folk har været rigtig søde og hjælpsomme. For det er svært at komme et nyt sted hen og skaffe kontakter på kort tid, men folk har virkelig taget godt imod det. Der er en tømrer fra Nexø, der har bygget en plade til mig, så jeg har et underlag at stå på, jeg har lånt noget værktøj, og så får jeg gratis sten, hvilket er fantastisk, for det er normalt ret dyrt.

– Jeg havde forestillet mig, at det ville være svært at komme ind i sådan en lille samfund, men jeg er blevet mødt så positivt, og folk er nysgerrige, og synes det er spændende, at jeg har lyst til at bidrage med noget til byen.

Har det fungeret godt for dig at være kunstner om dagen og have sommerjob om aftenen?

– Ja, det har været sjovt. For byen er så lille, og jeg kan traske afsted med min sækkevogn med mine værker og hilse på alle mulige på vejen, og så komme herned på havnen og stå. Flere kommer også herned og siger, at de kommer op og spiser senere, så det føles enormt familiært.

– Jeg tror, at hvis jeg skulle være på værkstedet i Aarsdale og arbejde i en anden by, så havde jeg nok ikke følt mig så forbundet, så det har faktisk passet mig rigtig fint. Og så ikke nok med, at jeg arbejder på røgeriet, men jeg bor også på røgeriet. Så det hele sker ligesom her i Aarsdale, og jeg er enormt taknemmelig.

Så det har været et godt møde med Bornholm?

– Det har været rigtig positivt, og folk har været gode til at hjælpe mig videre, og det har været virkelig dejligt at blive sådan omfavnet på den måde, for det er jo bare mig.

– Det ville være et godt argument for at blive hængende, for det er et virkelig godt sted at være.

Kunne du finde på at blive hængende i Aarsdale?

– Jeg har jo fået skabt mig et godt netværk her, fordi jeg også kender Claus (Jørgensen red.), og det ville jo være oplagt at blive og hjælpe ham med at passe bistroen og fortsætte med mine værker. Men jeg er da ikke lukket for, at der kunne opstå andre muligheder andre steder på Bornholm.

Kan du anbefale fremgangsmåden til andre kunstnere?

– Ja, helt klart. Den største udfordring ville nok være at finde et sted, hvor folk kan bo. Men hvis det nu var nogen, der havde en gammel gård eller lade, hvor der både kunne indrettes noget atelier og nogle boliger, og man på den måde kunne løse at få flere til at tage et sommerjob, kunne det være genialt. Især yngre kunstnere eller mindre etablerede kunstnere skal jo have noget at leve af sideløbende, indtil man måske en dag kan leve af sin kunst. Men det er den hårde vej op.

– Det er også tit forbundet med en ensom karriere at være kunstner, og hvordan rækker man ud til de mennesker, som skal opleve ens kunst. Der har jeg fået et indirekte talerør gennem mit arbejde på røgeriet, og fordi jeg er blevet inviteret til at stå et mere offentligt sted og arbejde.

– Der er nok andre kunstnere, der ville synes, det var irriterende at blive afbrudt, og der er også tidspunkter, hvor jeg er mere koncentreret og står med høreværn. Men jeg synes også, det er dejligt, at folk interesserer sig for det, jeg brænder for. Det vil jeg gerne dele.

Hvad er dine forventninger til ferniseringen på søndag?

– Jeg håber virkelig, det kan være noget, folk har lyst til at støtte op om og noget, der binder byen sammen. Hvor vi mødes på neutral grund.

– Måske kan det også ryste lidt i de her gamle idéer om nogle små fiskersamfund, som er lukkede om sig selv, for det synes jeg bestemt ikke, jeg har oplevet. Jeg har lyst til at give noget tilbage som tak for, at jeg har fået den her unikke mulighed. At stå her med den her smukke udsigt, det er jo fantastisk. Så det er virkelig mit håb og min drøm, at det her kan være noget, der kan samle byen.

–Og det kunne være rigtig sjovt, hvis det var noget, flere fik blod på tanden for at gøre.

Cathlin Madeleine Beeck

35 år, bosat i København.

Læser en kandidat på Det Fynske Kunstakademi, men har taget orlov for at bruge sommeren på at arbejde på Aarsdale Røgeri og Bistro og fremstille kunst i vandkanten.

Der er fernisering på udstillingen "En ø på en ø" søndag den 27. juli.