NOTITS | DAGENS VEJR | Mandag 29. juli 2024 • 06:22
Et højtryk over Tyskland stabiliserer i disse dage vejret over Danmark. Dermed får vi en pause fra de lavtryk og fronter, der har givet så meget regn på det seneste. I stedet kan vi her på Bornholm se frem til flere dage med stabilt sommervejr.
I dag er det lig med en tør og solrig dag med temperaturer op mellem 18 og 23 grader samt let til frisk vind fra nordvest og vest.
I aften er det fortsat tørt og solrigt, og i nat får Bornholm klart vejr. Temperaturen falder til mellem 10 og 15 grader, og vinden aftager og bliver svag til jævn fra vest og nordvest.