Fire unge kørte galt natten til søndag: Mistede herredømmet, kørte gennem to haver og ramte flagstang
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

| GRATIS
13. JUN 2021 • 08:20
Af: Mette-Marie Andersen

Fire unge kørte galt natten til søndag: Mistede herredømmet, kørte gennem to haver og ramte flagstang

Ti minutter over midnat søndag blev Bornholms Politi kaldt ud til et færdselsuheld på Søndre Landevej i Pedersker. 

Her lå en totalskadet bil med fire unge mennesker i. 

Vagthavende hos Bornholms Politi fortæller, at de fire unge havde kørt i vestlig retning på Søndre Landevej i høj hastighed og på et tidspunkt mistede herredømmet over bilen.

De kørte af vejen og igennem to haver, hvor bilen ramte blandt andet en flagstang og nogle buske. Bilen rullede rundt, men de fire unge var ifølge vagthavende umiddelbart uskadte. 

De er kørt på hospital til kontrol og får foretaget en blodprøve, da politiet mistænker, at der er tale om spirituskørsel.

Ifølge vagthavende er de unge mennesker i alderen 19 til 21 år. 



Flere nyheder