Fâula ver vijntertid

Efter at have bevæget os rundt i eventyrenes verden de seneste to uger, vender vi os i denne uge mod fugleverdenen.

Vinteren står for døren, og med den bevæger vi os ind i en tid, hvor det ikke altid er lige let at være fugl.

Det er blandt andet emnet i dagens to digte, “Fâulana” og “Krågan om vinjterenj”. De er begge digtede af Bornholms store hjemstavnsdigter Otto J. Lund og findes i digtsamlingen “Lyngblomster”, som udkom i 1930, og som i sin helhed kan læses på Bornholmsk Ordbogs hjemmeside under fanebladet “Tekster”. Digtene gengives nedenfor med originalens retskrivning, dog med rettelse af enkelte åbenlyse fejl.

Fâulana

Når Vinjterenj kommer me Frøst å me Sne,

â Marken e vid, så lânt enj kanj se,

når Kjyln hon bider å Stormana tuda

då lia Fâulana ont deruda.

Frå Vinjued ser jâ enj Krødda sidda

å vænta på, jâ ska gje dom enj Bedda.

Enj Gulvælmenj sedder, runjer som en Kjyla,

å præwer set Hâud unje Vinjanj å sjyla,

Enj Bækkjastar kjekkar frå Boskana op,

å darrar âuer hela sinj svårta Krop.

Enj Røhals å andra — va di nu heda —

ætte lid te Kroenj di ajle leda.

Gråsporrana sedde så tysta i Flok. —

Om Sommarenj då e ni næbbua nok.

Då farres å slås ni å hojla et Sty,

så enj anj kanj nâue få Ørnaly.

Me Grantvær å Fø nok e ni fæzeli krya,

nâr Vinjterenj kommer, te vos ni tya.

Enj Skadda sedder i enj Hawentorn

å ser då så nåsamt ætte et Korn. —

I Sommars då stâl du å grinada te;

nu ed om et Grân jâ bâra vil gje.

Du e’nte så færmer, som du va forra;

Kjyl å Svølt kanj tæmma seddenenj Horra.

Sæl Råga e her ikje så få. —

De va bære, ni hadde rest sønnerpå.

Kråger å Kajer, som e nødda te ble,

di hyta dom nok, ska ni bâra se.

Di tâs ju med, som de nu kanj fajla,

i Ædjan ver Strân e dar altid Snajla.

Fasâner å Âgerhøns jâ injena så.

Di ente Tygjara, dæmmeså. —

Lid Lyngfrø ni hijta væl nok, kantro;

men de fyjlar så lid i enj svøltenj Kro,

å Ræwenj târ jer — hanj ska âu læwa.

Tænkja fost på dom sæl gjor Folk å Ræwa.

La vos gje dom en Smolla, en Niva Gryn;

så ska ni se på et ârtelit Syn!

En Hawranæj — de va nok alrabest;

så kanj ni tro, a di hojla en Fæst!

— I svårta, grå æjle blârenes Kjâula,

di e livel ajle Vårharres Fâula.

Krågan om vinjterenj

I Pilenj sjæjler å galpar en Kråga;

Ijåns va der to; hon hâr ju enj Mâga.

Men galpar hon arrit å lænje især,

så mener Bonenj, hon spår ijla Vær.

Jâ troer nâue, om Væred hon mæjler;

ded e nok nâd anjed, Galpan gjæjler.

Å ves a jâ Krågesång kanj forstå,

så fryzer å svælter hon, dæmmeså.

Ja, Bonenj — hon sajer — e en gjærru Râd,

der alri kanj unja en Kråga Mâd.

Loenj e fujler — jâ synes då gjærna,

hanj kunje åse enj ynka Kjærna.

Frå Marken hanj kjøre me drivenes Las;

men livel hanj va’nte ræjti tepas;

for mer vil hâ mer, ja de kjænjer jâ nok,

ded samma gjæjler i fjæruer Flok.

Jâ nårtar lid frå’nj, når jâ kanj se met Ram,

ded rajnar jâ’nte for Synj æjle Skam,

Kjyllinja — ja de kanj hanj lida på —

ska jâ tâ så många jâ kanj nå å klå.

Jâ kanjkje sjynga som fina Fâula,

å somma hâr majed granjara Kjâula.

Ded e nâd enj ente sæl kanj gjorra nâd ver;

enj får å tâs med, som Vårharre gjer.

Monne ente jâ âu gjor et Gryzzen Gawn?

Vårfor ska jâ så doja Svølt å Sawn?

Jâ e hâdad å ajle; jâ hâdar iblan —

men somma Folk hâred lessedan.

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk